87-årig kvinde jog indbrudstyv væk med stok

Det var en modig, ældre dame, der natten til tirsdag fik sendt en formodet indbrudstyv på flugt

Af
Anne Dahl Kristensen

Natten til tirsdag omkring kl. 02.00 blev en 87-årig kvinde vækket fra sin nattesøvn, da det larmede ved altandøren.
Kvinden bor i en stuelejlighed på Concordiavej i Nærum, og da hun registrerede larmen ved altandøren, stod hun op og gik hen til døren. Her kunne hun konstatere, at en eller flere formodede indbrudstyve forsøgte at komme ind i lejligheden.
Kvinden slog resolut på ruden med sin stok, hvorefter tyven forsvandt fra stedet.
Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 12 September 2017 13:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV