Ny dobbeltsejr til OK ØST Birkerød ved DM i orientering

OK Øst Birkerød sikrede sig igen flere medaljer ved weekendens DM

Ligesom ved DM Mellem for to uger siden blev det til en dobbeltsejr for OK Øst Birkerød i seniorklasserne ved søndagens DM i langdistance orientering. Det fremgår af en pressemeddelelse fra klubben.
Miri Thrane Ødum blev dansk mester med en sejrsmarginal på lidt over et minut. Miri kom endeligt i spidsen for løbet ved post 24 af de i alt 30 poster. Hendes bror Marius Thrane Ødum blev ligeledes dansk mester. Han var over to minutter foran nummer to. Marius"s bane var 17,9 kilometer. Løbet blev afviklet i den fynske skov Krengerup.

Flere medaljer

Ved DM Lang fik OK ØST Birkerød løbere yderligere seks medaljer i andre klasser. Blandt andet kan der nævnes en bronzemedalje til Kamme Aglund Andersen i den yngste pigeklasse.
Om lørdagen blev DM Stafet afholdt i Langeskov også på Fyn. Her kom herreseniorholdet ind på en fjerdeplads – kun 28 sekunder efter bronzemedaljerne. I alt blev det til fire sæt medaljer ved DM Stafet til OK ØST Birkerød. Blandt andet en guldmedalje til stafetholdet i H35, som bestod af Asger Nielsen, Johan Holkmann Jacobsen og Rasmus Ødum.
/adk

Publiceret 12 September 2017 15:00

SENESTE TV