DEBAT:

Ikke sjovt at være erhvervsliv i Rudersdal

Af
Af Christian Fode

Jack Otto Kristensen

Karen Schousboe og Christoffer Buster Reinhardt. Kandidater til kommunalvalget for Det Konservative Folkepart

Dansk Industri har præsenteret deres årlige erhvervsklimaundersøgelse, hvor kommunerne rangeres efter erhvervsvenlighed. Her indtager Rudersdal en lidet flatterende placering som nummer 81 ud af 98. Det er ingenlunde prangende. Men hvad værre er: vi inde i en dårlig stime. Til sammenligning var vi i 2010 nummer 40 og sidste år var vi nummer 65. Altså er vi på bare 7 år blevet overhalet af 41 andre kommuner, som nu er mere erhvervsvenlige end os.
For os konservative, er de tal dybt bekymrende læsning. Et stærkt privat erhvervsliv er fundamentet for vores velfærdssamfund, og derfor hverken kan eller skal vi sidde de her tal overhørig. I Det Konservative Folkeparti foreslår vi derfor følgende konkrete initiativer, således at vi i Rudersdal forhåbentligt kan vende den mangeårige negative udvikling:

  • Kommunens erhvervsudvalg skal beskæftige sig med erhvervslivet, ikke flygtningeplaceringer.
  • Erhvervsrådet skal have større repræsentation af erhvervsfolk, og færre politikere og embedsmænd.
  • Virksomhederne skal have en fast track fast kontaktperson på rådhuset.
  • Kommunen skal være proaktive og opsøgende i forhold til virksomhederne, og spørge ind til deres behov.
  • Der skal laves aktive henvendelser til virksomhedsledere i Rudersdal, for at høre hvad der skal til for at de flytter deres virksomheder og selskaber til Rudersdal.
Ovenstående 5 konkrete initiativer koster ikke særligt meget, men ville have stor effekt. Derudover mener vi, at dækningsafgiften, som er en særlig ekstraskat på virksomheder hæmmer væksten for virksomhederne i Rudersdal. I dag er der kun 37 kommuner der opkræver denne ekstraskat, og i Rudersdal opkræver vi endda den maksimale sats, nemlig 10 promille. Det skal være lettere og billigere at drive virksomhed i Rudersdal og vi vil derfor have undersøgt hvordan en sænkelse af dækningsafgiften vil indvirke på skattegrundlaget og tiltrækningen af virksomheder. Det skal være lettere at drive virksomhed i Rudersdal. Det er med til at gøre vores kommune og Danmark rigere.

Publiceret 14 September 2017 08:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV