Tricktyve hævede 27.000 kr. på ældre kvindes konto

Endnu engang har udspekulerede tricktyve været på spil, denne gang i Gl. Holte

Af
Signe Steffensen

Lørdag mellem kl. 14 og 15 blev en 91-årig kvinde opsøgt af tricktyve på sin bopæl på På Lendemosevej i Gl. Holte.
Kvinden kom hjem til sin bopæl med indkøbsposer, da en mand tilbød hende at hjælpe hende indenfor med poserne. Men da de kom ind i opgangen, opdagede kvinden en anden mand, der stod ganske tæt på hende.
Da kvinden kom ind i sin lejlighed opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet fra hendes skuldertaske. Pungen indeholdt kvindens kørekort, sygesikring, hævekort samt 500 kr. i kontanter. Og uheldigvis er det lykkedes tyvene at hæve 27.000 kr. fra kvindens konto.
Tyvene beskrives som værende:
A: Mand, ikke etnisk dansk af udseende, cirka 50 år, 175 cm. høj. Han har fedladen og havde kort, sort hår.
B: Mand, cirka 185 cm. høj, spinkel af bygning og med kort, sort hår.

Publiceret 21 September 2017 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV