DEBAT:

Svar til idrætsforeninger om kunstgræs

Af
Af Daniel E. Hansen (V)

formand for kultur- og fritidsudvalget

Jeg lytter naturligvis til foreningernes ønske om mere kunstgræs.
Det er dog vigtigt at huske på, at vi i Rudersdal har meget kunstgræs sammenlignet med andre kommuner. F.eks. har vi mere kunstgræs pr. borger end både Hørsholm og Lyngby-Taarbæk. Dette løser naturligvis ikke foreningernes ønske, men det er vigtigt at have perspektiverne på plads.
Indenfor de sidste år er brugt 5 mio. kr. på en ny kunstgræsbane på Rudegaard, og der er afsat andre 5 mio. kr. til udskiftning af de nedslidte baner på Rundforbi og Birkerød.
Det er mange penge indenfor kultur- og fritidsudvalgets budget, og udtryk for en høj politisk prioritering.
Udskiftningen er desværre forsinket på grund af myndighedskrav og miljømæssige udfordringer, som skal vurderes nærmere. Lad os derfor først og fremmest få afklaret de nærmere konsekvenser ved anlæg af kunstgræs og dertil få en klar analyse af, om den eksisterende kapacitet anvendes optimalt.

Publiceret 23 September 2017 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV