DEBAT:

Skoleparken længe leve

Af
Thomas Lesly Rasmussen Kandidat Socialdemokratiet og beboer Malmbergsvej Tomas Millung

Skoleparken er en bydel med både lejligheder og rækkehuse, som er placeret i området mellem Helsingørmotorvejen, Trørødskolen og Rundforbi Stadion. Malmbergsvej bliver flittigt brugt, og der er stor gennemkørsel af busser og biler dagen lang.

Den positive side er det lyskryds, der er blevet til ud mod Langhaven. Det har været efterspurgt længe og virker efter hensigten.

Når vi så kommer ind på selve Malmbergsvej, er der en række udfordringer i et område med bebyggelse, hvor de trafikale forhold ikke er fulgt med tiden.

Første udfordring er, at de biler der skal ud fra Rema til Malmbergsvej ikke har klart udsyn, idet der stort set altid er parkeret biler tæt på udkørslen, som tager udsynet.

Alle de biler der er parkeret ved vejen ved skoleparken 1 er sikkert et must, men der savnes en cykelsti, så børn og alle andre har mulighed for at køre sikkert uden at skulle bruge fortovet.

Endvidere svinger vejen ned mod Egebækvej, og her er der også tit meget fart på bilerne, og busserne buldrer afsted dagen lang.

Generelt vil vi arbejde for en cykelsti hele vejen fra lyskurven på Malmbergsvej og ned til Egebækvej, så der dels laves en naturlig vej ned til vores store idrætsanlæg og her også sikrer de mange børn i området.

Publiceret 05 October 2017 15:12

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV