DEBAT:

Vi vælger velfærden

Af
Af Kristine Thrane

Spidskandidat for Socialdemokratiet

Daniel E. Hansen (V) har desværre fået kaffen galt i halsen igen. Det er ikke en socialdemokratisk mærkesag at hæve skatten. Det er til gengæld en socialdemokratisk mærkesag at have en høj velfærd.
Daniel siger, at vi har et pænt serviceniveau i kommunen, og det er heldigvis rigtig på en lang række områder, men vi kan sandelig godt forbedre det flere steder. Vi vil f.eks. arbejde for flere pædagoger i daginstitutionerne. Vi vil gerne kunne tilbyde de ældre rengøring hver 2. uge i stedet for hver 3. som i dag. Og så mener vi, at skolerne er blevet ramt alt for hårdt af besparelser, og disse besparelser vil vi gerne trække tilbage, indtil vi kan se at tiltagene fra de igangsatte kommissorier virker.
Hvis det er muligt at højne niveauet på disse områder indenfor de næste års budgetter, så vil vi være meget tilfredse. Men hvis ikke, ja så foreslår vi at sætte skatten op med f.eks. 0,2 %. Dermed vil vi stadig have den laveste kommunale indkomstskat i landet, men til gengæld vil vi have 20 mio. kr. ekstra om året, som vi kan bruge på kommunal velfærd, og det er tiltrængt.

Publiceret 05 October 2017 00:00

SENESTE TV