Vil du være voksenven?

Foreningen Børns Voksenvenner har igennem 27 år skabt venskaber mellem sårbare børn og ressourcestærke voksenvenner, og nu er der netop oprettet et lokalt matcherteam i Rudersdal.
Derfor søger foreningen frivillige med en social- eller børnefaglig baggrund, som har lyst til at matche venskaber i Rudersdal. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Børns Voksenvenner vil uddanne de interesserede til at visitere og besøge kommende voksenvenner og familier samt etablere venskaberne. Er man interesseret i at høre mere, kan man ringe til foreningen på telefon 28 15 19 77.
Læs mere på www.voksenven.dk

Publiceret 06 October 2017 11:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV