Nu kan du stemme til kommunalvalget:

115 kandidater er klar i Rudersdal

Der bliver rift om pladserne i kommunalbestyrelsen. Kun hver femte af de 115 opstillede kandidater kommer ind

Af
Anne Dahl Kristensen

Mandag 9. oktober var skæringsdatoen for indlevering af kandidatlister til det kommende kommunalvalg, der finder sted 21. november. Dermed står det nu klart, hvem man kan stemme på.
115 borgere har meldt sig på banen i Rudersdal, og de skal i de kommende uger overbevise vælgerne om, at det er netop dem, der kan gøre en forskel for Rudersdal.
Og der bliver efter alt at dømme kamp om stemmerne. De 115 kandidater skal nemlig hver især forsøgte at tilegne sig en af de kun 23 pladser i kommunalbestyrelsen. Det svarer til, at kun hver femte kandidat bliver valgt ind.
Ved kommunalvalget i 2013 var der til sammenligning opstillet i alt 85 kandidater.


Stem allerede nu

Man behøver ikke at vente til den 21. november med at sætte sit kryds i stemmeboksen.
Der er nemlig allerede nu mulighed for at stemme. Frem til og med 17. november kan man stemme i Borgerservice på rådhuset i Holte inden for den normale åbningstid, og fra 31. oktober kan man også stemme på Hovedbiblioteket i Birkerød i den bemandede åbningstid.
Det kræver dog, at man møder personligt frem og har husket sin legitimation i form af eksempelvis pas eller sundhedskort.

Flest mænd på stemmesedlen

Og hvem kan man så stemme på? Kandidaterne fordeler sig på 10 partier og to lokallister.
Den yngste kandidat er 18 år, og det er Daniel Poulsen fra Socialdemokratiet, hvorimod den ældste kandidat er 83-årige Grethe Andersson fra partiet Nye Borgerlige.
Og ser man på den generelle gennemsnitsalder for alle opstillede kandidater, ligger den på 54,7 år. Blandt partierne ligger Radikale Venstre med den laveste gennemsnitsalder, som er 43,9 år, hvorimod partiet med den højeste gennemsnitsalder er Dansk Folkeparti, der har en gennemsnitsalder på 63,6 år.
Der er et klart flertal blandt mændene. Ud af de 115 kandidater er de 77 nemlig mænd, hvorimod der kun er opstillet 38 kvinder.
Der er indgået fire valgforbund, som består af:

  • Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Lokallisten Rudersdal (L) og Alternativet (Å)
  • Det Konservative Folkeparti (C), Dansk Folkeparti (O) og Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
  • Nye Borgerlige (D) og Liberal Alliance (I)
  • SF – Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten – De Rød-Grønne (Ø)
Folkelisten.dk (M) indgår ikke i valgforbund.
Ved det seneste valg i 2013 blev der kun indgået to valgforbund, og ifølge Jeanette Henriette Skarby fra valgsekretariatet i Rudersdal Kommune, kan de fire valgforbund ved dette valg være med til at rykke nogle mandater, da der ikke vil gå så mange stemmer tabt i det endelige regnestykke.

Dem kan du stemme på:

Socialdemokratiet:
Kristine Thrane
Mette Poulsen
Daniel Poulsen
Poul Bach
Preben Etwil
Heidi Højmark Falden
Flemming Hørdum Gertsen
Erik Eugen Olsen
Thomas Lesly Rasmussen

Radikale Venstre:
Court Møller
Jacob Netteberg
Kirstine Flarup Tofthøj
Frank Edelmann Christensen
Nikolaj Brasen
Aleksandra Maria Spangsege
Flemming Heidelbach
Jacob Johannsen
Kristoffer Boye Astrup
Karen Grønkjær Kjeldsen

Det Konservative Folkeparti:
Kenneth Birkholm
Birgitte Schjerning
Christoffer Buster Reinhardt
Jack Otto Kristensen
Claus Hjorting
Jakob Kjærsgaard
Lars Engelberth
Susanne Fris
Lene Juhl Stener
Lars Søndergaard-Nielsen
Steen Markussen
Conny Birkholm
Jacob Julius Gerlach-Hansen
Karen Schousboe
Kjeld H. Petersen
Sirenetta Pizzichelli Poulsen
Christian Trollo
Anne Gravesen
Christian Wix
Søren Dresmer-Hansen
Eric Beran
Hanne Gerner
Ole Kamstrup
Christian Fode

Nye Borgerlige:
Ditlev Otte-Trojel
Helene Romme
Klaus Arfelt
Henriette Attardo
Grethe Andersson
Martin Vinther
Jon Fribo
Morten Ernst
Per H. Thomsen

SF, Socialistisk Folkeparti:
Dorte Nørbo
Bernt Stubbe Østergaard
Kurt Petersen
Jeppe Vejlby Brogård
Marianne Stubbe Østergaard

Liberal Alliance:
Elisabeth Ildal
Claus H. Larsen
Alexander Friborg
Lars Stibius
Ebbe Werenberg
Peter Boje

Lokallisten:
Axel Bredsdorff
Anne Christiansen
Trine Dybkjær
Mogens Wolf Johansen
Mona Madsen
Keld Stattau
Sten Troelstrup
Luc de Visme
Birgitte Rasmussen

Folkelisten.dk
Gert Lassen

Dansk Folkeparti:
Erik Gissel Jensen
Peter von der Wehle
Susan Inge Vindberg Rovang
Preben Bille Brahe
Morten Hinsch
Bjarne Stjernegaard
Philip Heimbürger

Venstre:
Jens Ive
Daniel E. Hansen
Randi Mondorf
Erik Mollerup
Anika Rée
Jens Darket
Maiken Andersen
Anders Stendevad
Birgit Sønderskov
Per Carøe
Camilla Paludan
Ulrik Iversen
Ulla Thillerup
Troels Gunnergaard
Søren Hyldgaard
Pia G. Lorentsen
Niels Bundsgaard
Charlotte Antonsen
Henrik Carøe Gjellebøl
Nelli Modeweg-Hansen
Lars Kristensen
Jørgen Beck-Bang
Rune Kjeldsen
Esma Birdi
Jens Carsten Nielsen
Birgit Tystrup
Lars Jensen

Enhedslisten:
Jacob Jensen
Lisette Jespersen
Peter Ussing
Farrokh Jafari
Vibeke Baden Laursen

Alternativet:
Michael Macdonald Arnskov
Henrik Hjortdal
Alexander Skytte Jensen

Kommunalvalget i 2013 i tal:

  • Antal opstillede kandidater: 85
  • Stemmeprocent: 75,7 procent. Det var væsentligt flere end i 2009, hvor stemmeprocenten landede på 71,1 procent. 
  • Mandater: Socialdemokratiet: 3, Radikale Venstre: 1, Det Konservative Folkeparti: 3, Liberal Alliance: 1, Lokallisten: 4, Dansk Folkeparti: 1, Venstre: 9, Enhedslisten: 1 
  • To valgforbund bestående af:
    - Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), SF – Socialistisk Folkeparti (F). Enhedslisten – De Rød-Grønne
    - Det Konservative Folkeparti (C), Liberal Alliance (I), Dansk Folkeparti (O), Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
  • De fik flest stemmer: Jens Ive (V) (2.872), Maria Steno (L): (2.522), Birgitte Schjerning Povlsen (K): (1.096)

Publiceret 12 October 2017 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV