Seks biler tømt for værdier

Af
Anne Dahl Kristensen

Fredag eftermiddag mellem kl. 16.00-17.55 er der sket tyverier fra i alt seks biler, som holdt parkeret uden for børnehaven Gøngehesten på Gøngehusvej.
I alle tilfælde har tyven knust en rude i bilen og derved skaffet sig adgang til kabinen.
Og fælles for alle tilfældene er også, at tyverierne er sket fra tasker, der har ligget frit fremme i kabinen. Der er blandt andet stjålet telefoner, kontanter, personlige papirer, hævekort og computere.
Det oplyser Nordsjællands Politi, som samtidig opfordrer folk til at tømme bilen for værdier, eller lægge taskerne om i bagagerummet, hvor de ikke kan ses.

Publiceret 06 November 2017 15:00

SENESTE TV