Indbrudstyv anholdt i Holte

Natten til torsdag lykkedes det Nordsjællands Politi at anholde en gammel kending, der forsøgte at begå indbrud i flere villaer

Af
Anne Dahl Kristensen

Så gik den ikke længere for en 27-årig mand fra Køge. Han blev natten til torsdag kl. 4.12 anholdt efter at have forsøgt at begå indbrud i en villa på Øverødvej.
Ifølge Nordsjællands Politi fik de en konkret anmeldelse fra ejeren af en villa/landejendom på vejen, hvor den pågældende mand havde taget fat i dørhåndtaget og forsøgt at komme ind. Men politiet oplyser samtidig, at han skulle have taget fat i dørhåndtaget ved flere boliger på vejen.
Politiet sendte en patrulje til området, og da politihunde blev sat i gang med at søge efter manden, lykkedes det kort efter at finde frem til ham, hvorefter han blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.
Ifølge Nordsjællands Politi er den 27-årige mand en gammel kending, som i øvrigt også var lettere påvirket af alkohol.

Publiceret 09 November 2017 16:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Rudersdal Avis
SENESTE TV