Indbrudstyv anholdt med brosten i hånden

Fredag morgen kl. 8.05 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra Skodsborgvej i Holte.
En beboer på vejen havde overrasket nogle unge mænd i færd med forsøg på indbrud. De havde taget flugten til en nabohave. Politiet var fremme fem minutter senere og fandt de to mænd i nabohaven, hvor de skjulte sig bag en mur. Den ene havde en brosten i hånden. En tilsvarende brosten var i øvrigt fundet på anmelders terrasse.
Da den ene mand blev anholdt og lagt i håndjern, tog den anden flugten og gemte sig bag en bil længere nede ad Skodsborgvej. Et par minutter senere var han dog også anholdt.
De to anholdte var henholdsvis 16 og 18 år.
De bliver i løbet af fredagen fremstillet i grundlovsforhør.
sig

Publiceret 17 November 2017 15:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Rudersdal Avis
SENESTE TV