De første valgsteder talt op:

Konservative går voldsomt frem

Af
Af Anne Dahl Kristensen

Det summer i salen i valgcaféen i Birkerød, hvor der længe er ventet på de første resultater. 
Og nu er de første valgsteder talt op, nemlig Vangeboskolen, Skovlyskolen, Sjælsø Skole og Nærum Skole. 
Og at dømme efter disse første resultater, så tegner det foreløbig godt for Det Konservative Folkeparti. Det Konservative Folkeparti har netop nu fået 2.034 stemmer, som er en fremgang på 857 stemmer og 6,4 procent.  
Til gengæld ser det skidt ud for Venstre, som pt fået 3.344 stemmer, og det er en tilbagegang på 8 procent. 
Resultatet vækker selvsagt umiddelbart begejstring hos Det Konservative Folkepartis spidskandidat. 
"Det ville ikke gøre noget, hvis tendensen holdt," siger Kenneth Birkholm. 
Ifølge den første prognose, står Dansk Folkeparti står til at gå et mandat tilbage og dermed miste sin plads i kommunalbestyrelsen.    
I øjeblikket er 36,9 procent af stemmerne talt op.  

Publiceret 21 November 2017 22:16

SENESTE TV