Fire biler brudt op på Stenløkken i Birkerød

Af
Anne Dahl Kristensen

I løbet af tirsdag aften og frem til onsdag morgen er der sket indbrud og tyveri fra fire biler på adressen Stenløkken i Birkerød. Alle fire tilfælde er sket mellem tirsdag kl. 19 og onsdag morgen kl. 8.50, og i de tre tilfælde er det gået ud over biler af mærket VW, hvor en rude er blevet knust, og der efterfølgende er stjålet radio og navigationsanlæg.
Det sidste tilfælde er egentlig noteret som et indbrud i villa, der var tale om, at en tyv er brudt ind i en garage ved en villa på Stenløkken. Det er sket mellem kl. 22.30 og onsdag kl. 8.50. Men tyven har holdt sig til garagen, hvor vedkommende er brudt ind i en bil og har stjålet et navigationsanlæg. Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvilket bilmærke der her var tale om.
Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 23 November 2017 15:00

SENESTE TV