Årets julemarked i Birkerød blev en succes med masser af besøgende

Tusindvis af besøgende. Det må kaldes en succes

Flere tusinde besøgte søndagens julemarked i den tidligere Irma i Hovedgaden i Birkerød.
40 stadeholdere bød på mange fristelser. Der var især mange besøgende lige før og efter tænding af juletræet på Majpladsen.
Julemanden delte godter ud til børnene. Han var så heldig at få hilst på flere hundrede søde børn i løbet af dagen.
Spejderne havde café med æbleskiver og gløgg, hvorfra overskuddet går ubeskåret til deres tur til Irland.
Mange af de frivillige fra Birkerød Torvedage har været med til lave de seneste års julemarkeder, men initiativtageren og den utrættelige koordinator har hele tiden været Jette Søvndal, som også står for bookning af stadepladser til torvedagene på 'Irmatorvet' i sommerhalvåret.
Denne første søndag i advent bød også på mange andre oplevelser. Ud over den traditionelle juletræstænding med blandt andet tale fra borgmesteren, var der spændende udstilling til 'Birkerød Kunstmarked' i den Gl. Præstegård og levende butikker med mange kunder.
adk

Julemanden fik delt godter ud til mange børn i Birkerød. Foto: Kirsten Broager

Julemanden fik delt godter ud til mange børn i Birkerød. Foto: Kirsten Broager

Der blev også tid til en snak henover boderne. Foto: Kirsten Broager

Der blev også tid til en snak henover boderne. Foto: Kirsten Broager

Publiceret 04 December 2017 13:30

SENESTE TV