Indbrudstyve brød ind i to villaer i Holte

Mandag eftermiddag er der begået indbrud i to villaer i Holte. Det første skete på Paradisbakken mellem kl. 16.30-18. Her har tyven brudt en terrassedør op og skaffet sig adgang til stuen.
Det andet tilfælde skete på Nordre Paradisvej kl. 17.30-18.30, hvor tyven også har brudt en terrassedør op.
I begge tilfælde er husene gennemrodet, og der var ved anmeldelsen til politiet endnu ikke skabt overblik over, hvad der eventuelt er stjålet derfra.
Det oplyser Nordsjællands Politi. 

Publiceret 09 January 2018 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Rudersdal Avis
SENESTE TV