Ekspert:

Man samler data for at overvåge

Anders Kjærulff kalder sig teknologikritikker og han er ikke glad for staten og kommunerne samler og gemmer og anvender data i større og større udstrækning

Af
Thomas Schiermacher

Sølvpapirshat Anders Kjærulff er journalist og teknologikritikker bl.a på Radio 24/Syv, hvor han er vært på programmet Aflyttet, der hver uge ser med et kritisk blik på teknologi, Big Data og meget andet.
Han er meget skeptisk over for den måde, hvorpå staten indsamler data på borgere – børn som voksne.
”Dengang vi var børn og i den bedste af alle verdener, der havde man stor tillid til, at de data det offentlige indsamlede blev brugt til noget konkret, til forskning og at det kom os alle sammen til gavn i den sidste ende,” siger han.
Men sagen, der kom frem kort efter nytår, hvor indsamlede data fra kommunale trivselsundersøgelser og sprogtest af børn er blevet brugt til konkret sagsbehandling af enkelte individer får Anders Kjærulff til at spærre øjnene op og hente stanniolen i køkkenskuffen.
Nu risikerer man at data bliver samlet og vandrer mellem ministerier og det bekymrer altså eksperten.
”Jeg lyder måske som en gammel mand med sølvpapirshat. Men det der sker nu er at data bliver brugt til mange andre ting og det der kom frem i den seneste sag er, at man brugte data fra trivselsundersøgelserne til at sagsbehandle de enkelte børn, der havde besvaret undersøgelserne. Nu havde man data, og derfor mente man, at man lige så godt bruge dem. Og så bekymrer det mig også, at der ikke er noget, der tyder på de data man samler bliver slettet igen,” siger han.
En anden udvikling, der skræmmer Anders Kjærulff er det der vil komme i kølvandet på ny lovgivning på datasikkerhedsområdet. Den danske lovgivning er en udløber af en EU-forordning og bliver i daglig tale kaldt 'Databeskyttelsesloven'. Den er på vej gennem folketinget og aftalen betyder, at, der hvor der tidligere var grænser for, hvordan man kunne dele data mellem ministerier, så ophæves disse. Og så er der virkelig grund til bekymring ifølge Anders Kjærulff.
”Man vil styre data sammen. I gamle dage var et trivselsproblem noget, der blev holdt mellem skolen, eleven og forældrene, men nu bliver forskellen den at at der i forbindelse med databeskyttelsesloven udformning lægger op til at data kan skiftes mellem ministerier. Det betyder, at de trivselsundersøgelser børnene er med i kan vandre fra Undervisningsministeriet til Socialministeriet og måske ende med at dukke op i en helt anden sammenhæng.
”Hvis trivselsundersøgelserne kan hældes over i Socialministeriet, så kan det måske ramme forældrene, at børnene ikke trives i deres møde med det offentlige,” frygter Anders Kjærulff.

Tillid er godt …

Ifølge Anders Kjærulf er der en overvejende årsag til, at offentlige instanser samler data. Det er for at anvende det til en eller anden form for kontrol.
”Det man typisk bruger data til i det offentlige er kontrol. Det, der er planen er, at man skal lave målrettede uddannelsesindsatser. Det kan jo også ramme børn, hvis data gemmes. Man hænger på de data,” siger han og advarer mod endnu en tendens som dataindsamlingen går i retning af.
”Man taler også om automatisk sagsbehandling med hjælp fra AI – kunstig intelligens. Det kan være for eksempel i behandlingen af SU ansøgninger. Det skal være helt uberørt af menneskehånd,” siger han.
Anders Kjærulff er bestemt ikke tilhænger af, at staten samler data, der kan bruges til at identificere den enkelte borger.
”Hvorfor skal de være hængt op på cpr-nummeret. Man har fået Big Data på hjernen. Det er en STASI-agtig måde at gøre det på, synes jeg,” siger han.

null

Publiceret 24 January 2018 11:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV