Digital behandling af civile sager

Alle civile sager til Retten i Lyngby skal fremover anlægges og behandles digitalt på domstolenes sagsportal: www.minretssag.dk

Fra 24. januar skal civile sager til Retten i Lyngby anlægges og behandles digitalt på domstolenes sagsportal, www.minretssag.dk.

Uanset om du er borger, advokat, virksomhed eller myndighed anlægger du selv sagen på domstolenes sagsportal. Der er udarbejdet vejledninger og små instruktionsfilm, der kan guide dig.

Det hele finder du på domstolenes hjemmeside: http://www.domstol.dk/SAADANGOERDU/TILDIGDERER/MINRETSSAG/Pages/default.aspx

Skulle du opleve tekniske problemer, finder du på hjemmesiden også oplysninger, så du kan kontakte en central support i Domstolsstyrelsen.

Hvis du har spørgsmål til en konkret sag, kan du henvende dig telefonisk til retten eller skriftligt på sagen på www.minretssag.dk, eventuelt ved at anvende kontaktformularen på forsiden af www.minretssag.dk, hvis du ikke har adgang til den konkrete sag.

Domstolenes sagsportal har været anvendt i over et år i Retten i Horsens og Vestre Landsret. Sagsportalen er efterhånden taget i brug ved de fleste retter.

Tilbagemeldingerne fra brugerne tyder på, at de fleste oplever systemet som intuitivt og nemt at anvende.

Sådan gør du

Hvis du vil anlægge en civil sag, skal du logge dig ind på www.minretssag.dk med dit NemID og følge vejledningen for hvert punkt, du skal igennem. Det er også her, du kan følge din sag løbende. /peb

Publiceret 01 February 2018 13:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV