Fælles front for almene boliger

Den almene boligsektor føler sig presset af regeringens foreslåede ’ghettoplan’. Det vil lejernes organisationer ikke være med til, og derfor inviterede de politikere og presse med på tur til steder, der ikke er ghetto, men som stadig trænger til at blive

Af
Thomas Schiermacher

Onsdag formiddag havde direktør Michael Demsitz, BL, Danmarks Almene Boliger, sammen med Socialdemokratiets Christine Antorini inviteret til 'ghetto-kaffe' i Rudersdal.

Kaffen blev drukket hos Lisbet Riis, der er formand for Søllerød Almene Boligselskab og aktivt engageret i lejernes rettigheder og vilkår. Rundt om kaffebordet sad også borgmester Jens Ive (V), og de lokale politikere Anika Ree (V) og Trine Dybkjær (L), der også havde fundet vej til Lisbets stue i Nærum.

Boligselskaberne var også repræsenteret med formænd fra lokale boligforeninger, og samtalen skulle dreje sig om, hvorfor Landsbyggefonden, der er en fond, hvor lejere i landets almene boliger sparer op til renoveringer, ikke skal være med til at finansiere det forslag, som den siddende regering har fremlagt for at forhindre ghettodannelse.

Lisbet Riis er også formand for det landsdækkende Boligkontoret Danmark og repræsenterer på den måde over 30.000 almene boliger, så det er ikke tilfældigt, at vi er samlet hos hende for at lytte til argumenter imod regeringens forslag om at bruge lejernes opsparede midler fra Landsbyggefonden til at finansiere opgaver i særligt udvalgte områder for at forhindre ghettodannelser.

Hele snakken om ghettoer og lejeboliger skaber et forkert billede af de almene boligområder, hvis man spørger Lisbet Riis.

”Her, hvor vi bor, er det et dejligt område. Men boligerne trænger til renovering, og hvis regeringens planer bliver virkelighed, risikerer vi, at vores behov for nye vinduer, efterisolering og andre renoveringsopgaver ikke kan blive til noget,” siger Lisbet, der selv har boet alment i over 40 år.

Hun får opbakning af Jens Ive, der ikke er meget for at sige det, men som alligevel giver udtryk for, at 'ghettopakken' ikke er en idé, der huer ham som borgmester.

”Vi vil meget gerne understøtte almene boliger i kommunen. De handler om, at der skal være mulighed for at almindelige mennesker kan bo godt og billigt i almene boliger. De sociale problemer skal løses af andre på andre måder,” sagde han med adresse til, at de problemer 'ghettopakken' tager fat på, netop er sociale og ikke fokuserer på boligernes kvalitet.

Antorini utilfreds

Det problem har folketingspolitikere i oppositionen også fået øje på. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Christine Antorini, har også meldt sig på banen til støtte for Lisbet Riis og hendes ligesindede i landets lejeboliger.

”Regeringens planer om, at ghettoplanen kun skal finansieres af lejernes penge i Landsbyggefonden er et godt eksempel på, at vi behandler alle boligområder over én kam – og det er ikke rimeligt. Vi risikerer nemlig i høj grad at ramme nogle af de mange velfungerende almene boligområder – som eksempelvis dem her i Nærum. Vi kommer ikke til at lægge ryg til det her forslag,” siger Antorini over kaffen.

Anika Ree (V) og Kurt Elleby Pedersen (beboer i Nærumhuse) taler om ghettoplaner og renoveringer.

Anika Ree (V) og Kurt Elleby Pedersen (beboer i Nærumhuse) taler om ghettoplaner og renoveringer.

Renoveringer udskydes

Michael Demsitz, formanden for BL, forklarer, at bliver regeringens planer om at bruge 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden til virkelighed, så rammer det hele den almene boligsektor.

”Så skal der prioriteres hårdere blandt opgaverne. Det bliver sådan, at de renoveringer, der ikke allerede er godkendt, skal udskydes, og det rammer helt nødvendige renoveringer og fører til, at boligerne bliver mindre attraktive,” siger han.

Jens Ive (V) betragter de nye kviste og det nye tag på den renoverede bolig i Nærumhuse.

Jens Ive (V) betragter de nye kviste og det nye tag på den renoverede bolig i Nærumhuse.

Nærum er ikke en ghetto, men det trænger

Erling Sieverts er formand afdelingsbestyrelsen i Nærumvænge. Han fortæller om de kommende renoveringer af de hyggelige rækkehuse. Det er ikke så lidt, der er søgt om penge til i Landsbyggefonden.

”For os er det rigtig store beløb. Det startede med, at vi skulle have repareret kloakker, men så greb det om sig, og man opdagede større skader. Det betyder, at alle stikledningerne også skal graves op, og i alt er det et projekt til omkring 100 mio. kr.,” siger han.

I alt skal der renoveres for omkring 265 mio. kr. i Nærumvænge over de kommende år. Det er renoveringer, der aldrig ville kunne lade sig gøre uden de midler, der kommer fra Landsbyggefonden. Skal det finansieres af beboerne i de bevaringsværdige rækkehuse, vil huslejen stige meget.

Hos Kurt Elleby Pedersen, der sidder i bestyrelsen i Nærumhuse, er sagen stort set det samme. Her har man fået tilsagn om penge til renoveringer, men uden dem, vil det ikke kunne lade sig at gøre.

“Vi skal have nyt tag, der er råd og svamp i kvistene.Der skal laves nye varmeanlæg og ventilation, hulmursisoleres og laves nye fuger og dræn omkring husene. Det er et meget stort projekt,” siger han om projektet, der hvis alt skal laves, løber op i mere end 100 mio. kr.

Renoverede dukkehuse

Fra Lisbet Riis' stue er der kun en kort gåtur over til Kurt Elleby Pedersens 'dukkehuse', som han kalder kædehusbebyggelsen i Nærumhuse.

Her viser Kurt frem i et renoveret rækkehus med nyt tag og nye kviste. På boligerne ved siden af kan man se, hvordan en urenoveret ejendom ser ud, og hvor medtaget tag og kviste er. Det er tydeligt, at husene, der er fra 1944, har brug for, at der bliver renoveret og sat i stand. Og selv om Nærumhuse er i gang, og deres ansøgning er godkendt, er der andre projekter, der måske bliver ramt, hvis 'ghettopakken' bliver virkelighed.

Publiceret 02 May 2018 09:30

SENESTE TV