Høsterkøb har fået sin multibane

Mandag blev den nye multibane i Høsterkøb indviet

Så oprandt dagen. Efter mange års venten på at få tennisbanen i Høsterkøb tilbage, blev snoren i dag klippet til en multibane, der både skal bruges af skolens elever og uden for skoletid af de lokale beboere i Høsterkøb, som nu igen kan spille tennis.

Det skriver formanden for Høsterkøb Grundejerforening, Jesper Winther Andersen, i mail til redaktionen.

Borgmester Jens Ive holdt tale, 2. viceborgmester Kenneth Birkholm klippede snoren, og skoleleder Hanne Bindseil Møller tilføjede nogle glade ord, mens alle skoleleverne på den kendte skole klappede og råbte hurra og viftede med flagene.

Det var på alle måder en festdag for Høsterkøb, der blev fejret i flot solskin.

adk

Publiceret 14 May 2018 17:00

SENESTE TV