Ro på skoleområdet - eller hvad?

Hvorfor stemmer medlemmerne af Børne- og Skoleudvalget for at arbejde videre med en ny model for udskolingen, når de alle under efterårets valgkamp opfordrede til ro på skoleområdet?

Af
Anne Dahl Kristensen

udskoling Tilbage i oktober og november, da valgkampen forud for kommunalvalget kørte på sit højeste, var et af de budskaber, som blev gentaget igen og igen på tværs af partier, at folkeskolerne nu skulle have ro. Ovenpå nogle turbulente år efter folkeskolereformen har skolerne brug for ro, så de nye arbejdsgange kan implementeres ordentligt, lød det.

Men som det kunne læses i sidste uges udgave af Rudersdal Avis har medlemmerne af kommunens Børne- og Skoleudvalg netop godkendt at få undersøgt mulighederne for en ny udskolingsmodel nærmere. Der er i forvejen fremlagt et forslag fra den såkaldte strukturapport, hvori kommunens øverste samarbejdsudvalg, HovedMED-udvalget, har foreslået at samle udskolingseleverne på et færre antal skoler i kommunen. Og det var netop dette forslag, som var oplægget til udvalgsmødet.

Trods medlemmernes godkendelse af at arbejde videre med området, har de ikke lagt sig fast på en bestemt model. Men med færre elever i de ældste klasser, er der behov for at gøre noget nu, mener medlemmerne.

Vi har spurgt udvalgets medlemmer om deres holdninger i sagen. Læs med her:

Randi Mondorf, Venstre:
Aftalen inden valget var, at vi skulle se på udskolingen, både i forhold til strukturen og ikke mindst indholdet i undervisningen, så punktet har helt tiden ligget der. Tendensen har længe været faldende børnetal, men niveauet, som de nye elevtalsprognoser viser, er nyt, og derfor er vi nødt til at forholde os til det. Det er et svært og udfordrende område, og personligt har jeg ikke et fast billede af hvilken løsning, der er den bedste, og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at vi lander med en fælles løsning. Jeg kan godt forestille mig, at der vil være forskellige tilgange, alt efter hvor i kommunen man befinder sig. Men vi må forholde os til, at der er kommet et nyt grundlag at arbejde ud fra. Ifølge de nye elevtalsprognoser lander vi på klassestørrelser med under 20 elever flere steder i udskolingen. Min personlige holdning er, at det ikke gavner hverken socialt eller fagligt. Det afgørende er, hvilket skoletilbud vi kan give de store børn.

Randi Mondorf, Venstre: Aftalen inden valget var, at vi skulle se på udskolingen, både i forhold til strukturen og ikke mindst indholdet i undervisningen, så punktet har helt tiden ligget der. Tendensen har længe været faldende børnetal, men niveauet, som de nye elevtalsprognoser viser, er nyt, og derfor er vi nødt til at forholde os til det. Det er et svært og udfordrende område, og personligt har jeg ikke et fast billede af hvilken løsning, der er den bedste, og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at vi lander med en fælles løsning. Jeg kan godt forestille mig, at der vil være forskellige tilgange, alt efter hvor i kommunen man befinder sig. Men vi må forholde os til, at der er kommet et nyt grundlag at arbejde ud fra. Ifølge de nye elevtalsprognoser lander vi på klassestørrelser med under 20 elever flere steder i udskolingen. Min personlige holdning er, at det ikke gavner hverken socialt eller fagligt. Det afgørende er, hvilket skoletilbud vi kan give de store børn.

Trine Dybkjær, Lokallisten:
Vi kan konstatere, at flere folkeskoleelever flytter til privatskoler, når de når udskolingen. Derfor ser jeg også det her forslag som en mulighed for at styrke udskolingen. Folkeskolerne skal have ro, og det her er ikke noget, der bliver ændret over natten. Det kommer til at tage tid, og der skal være en grundig undersøgelse forud for eventuelle ændringer. For mig er det også meget vigtigt, at vi får en proces, hvor vi inddrager skolerne i form af ledelse og lærere og bruger deres viden til at forbedre udskolingen. Det her skal ikke skabe uro. Det skal gøre folkeskolen stærkere. Jeg er generelt meget nysgerrig på dette område, og jeg vil også gerne have undersøgt, hvorfor de forældre, der flytter deres børn, gør det. Jeg vil gerne have undersøgt alle muligheder, og jeg forholder mig også åben over for alle muligheder indtil videre.

Trine Dybkjær, Lokallisten: Vi kan konstatere, at flere folkeskoleelever flytter til privatskoler, når de når udskolingen. Derfor ser jeg også det her forslag som en mulighed for at styrke udskolingen. Folkeskolerne skal have ro, og det her er ikke noget, der bliver ændret over natten. Det kommer til at tage tid, og der skal være en grundig undersøgelse forud for eventuelle ændringer. For mig er det også meget vigtigt, at vi får en proces, hvor vi inddrager skolerne i form af ledelse og lærere og bruger deres viden til at forbedre udskolingen. Det her skal ikke skabe uro. Det skal gøre folkeskolen stærkere. Jeg er generelt meget nysgerrig på dette område, og jeg vil også gerne have undersøgt, hvorfor de forældre, der flytter deres børn, gør det. Jeg vil gerne have undersøgt alle muligheder, og jeg forholder mig også åben over for alle muligheder indtil videre.

Jakob Kjærsgaard, Det Konservative Folkeparti:
Jeg mener, at vi gør det rigtige ved at se på udskolingsområdet. Vi skal have undersøgt, om vi kan gøre mere for at støtte op om vores folkeskoler, og hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for både børn og personale at være der. Vi er i udvalget blevet enige om, at forvaltningen nu går tilbage og kigger på mulighederne for udskolingsdelen, men i hele denne proces mener jeg også, at det er vigtigt at få involveret skolebestyrelserne, skolerne og eleverne, som det vedrører. Jeg ser det her initiativ som en mulighed for at hæve kvaliteten hele vejen rundt i udskolingen, og at vi får en dialog og griber dem, som ikke føler de får nok ud af folkeskolen, som den er i dag.

Jakob Kjærsgaard, Det Konservative Folkeparti: Jeg mener, at vi gør det rigtige ved at se på udskolingsområdet. Vi skal have undersøgt, om vi kan gøre mere for at støtte op om vores folkeskoler, og hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for både børn og personale at være der. Vi er i udvalget blevet enige om, at forvaltningen nu går tilbage og kigger på mulighederne for udskolingsdelen, men i hele denne proces mener jeg også, at det er vigtigt at få involveret skolebestyrelserne, skolerne og eleverne, som det vedrører. Jeg ser det her initiativ som en mulighed for at hæve kvaliteten hele vejen rundt i udskolingen, og at vi får en dialog og griber dem, som ikke føler de får nok ud af folkeskolen, som den er i dag.

Kirstine Flarup Tofthøj, Radikale Venstre:
For mig har det netop været et mål at få skabt ro om vores folkeskoler, og det kommer også til at være et mål for mig i det her arbejde. Men når det er sagt, kan jeg også se et behov for at styrke udskolingen. Der er dels en udfordring med, at nogle elever fravælger folkeskolen i de store klasser, og der er også elever i udskolingen, som ikke trives så godt. Det er et generelt problem i Danmark, og måske er det fordi, de savner udfordringer. Derfor mener jeg også, at det giver mening at se på, hvordan udskolingen fungerer. Det fremlagte forslag ser jeg mest som et idekatalog, og nu skal vi have åbnet for andre muligheder. Vi skal have ro og kvalitet i udskolingen, og hvordan vi får det, vil tiden vise.

Kirstine Flarup Tofthøj, Radikale Venstre: For mig har det netop været et mål at få skabt ro om vores folkeskoler, og det kommer også til at være et mål for mig i det her arbejde. Men når det er sagt, kan jeg også se et behov for at styrke udskolingen. Der er dels en udfordring med, at nogle elever fravælger folkeskolen i de store klasser, og der er også elever i udskolingen, som ikke trives så godt. Det er et generelt problem i Danmark, og måske er det fordi, de savner udfordringer. Derfor mener jeg også, at det giver mening at se på, hvordan udskolingen fungerer. Det fremlagte forslag ser jeg mest som et idekatalog, og nu skal vi have åbnet for andre muligheder. Vi skal have ro og kvalitet i udskolingen, og hvordan vi får det, vil tiden vise.

Udskolingsområdet i Rudersdal Kommune er i øjeblikket til politisk debat. Modelfoto: Mostphotos

Udskolingsområdet i Rudersdal Kommune er i øjeblikket til politisk debat. Modelfoto: Mostphotos

null

Publiceret 16 May 2018 11:30

SENESTE TV