Få målt kolesterol i Holte Midtpunkt

Ifølge hjerteforeningen, så er der i dag næsten 500.000, som lever med en hjertesygdom, og hvert år rammes mere end 50.000 mennesker pludseligt. Forhøjet kolesterol er en af synderne, men man kan ikke mærke om man har forhøjet kolesterol i blodet.

Det kan man imidlertid råde bod på tirsdag 29. maj kl. 14.30-17.30 ved en stand foran Kvickly i Holte Midtpunkt. Her vil et par sygeplejersker ved hjælp af et lille prik i fingeren måle kolesteroltallet. Ud over det kan man også få råd og vejledninger til, hvad man kan gøre anderledes.

“Vores mål er jo ikke at punktere sommerferieglæden. Vi vil bare gerne sætte fokus på vores sundhed så man kan sætte sig til bords med god samvittighed,” siger Jill Trolle, sygeplejerske og ejer af Trolle Care, i en pressemeddelelse.

Sunde smagsprøver

Ved standen kan man også møde Helle Buck fra Møllehøj Kartofler og Grønt. Hun er også sygeplejerske, og står klar med lidt smagsprøver for at slå et slag for sundheden.

jesl

Publiceret 22 May 2018 09:00

SENESTE TV