51 nye lejeboliger tager form i Vedbæk

Onsdag var der rejsegilde på de nye lejeboliger i Vedbæk Park, som ifølge planen skal stå klar til indflytning i foråret 2019

I oktober 2017 blev det første spadestik taget på Henriksholms Allé i Vedbæk Park, og i onsdags kunne man fejre rejsegilde på byggeriet.

Det er Søllerød almene Boligselskab, som kommer til at stå for udlejningen af boligerne, og de har kunnet mærke stor interesse for byggeriet, som bliver en del af et nyt, samlet boligområde i Vedbæk Park, hvor der også opføres ejerboliger.

De nye boliger opføres som fem fritliggende tre-etagers bebyggelser, og de henvender sig til både enlige, par og familier i alle aldre. Det fremgår af en pressemeddelelse.

“Vi begynder selve udlejningen inden længe og glæder os rigtig meget til at kunne tilbyde så flotte boliger til vores mange boligsøgende,” fortæller Lisbet Riis, formand for Søllerød almene Boligselskab.

Borgmester Jens Ive (V) var mødt op for at deltage i rejsegildet onsdag, og det samme var direktør for Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz.

Kransen var tradition tro hejst.

Kransen var tradition tro hejst.

Borgmester Jens Ive var også mødt op til rejsegildet.

Borgmester Jens Ive var også mødt op til rejsegildet.

Publiceret 25 May 2018 13:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV