Store badedag i Birkerød

Birkerød Torvedage byder sommeren velkommen med både sand og vand

Af
Signe Steffensen

Det er måske ikke rivieraen, men solen skinner over Birkerød og på lørdag 16. juni har Birkerød Tovedage fået overskriften “Den Store Badedag”. Temaet er vand, sand, badesikkerhed og redning

“Vi får blandt andet besøg af livredderpatruljen fra TrygFondens Kystlivredning, som fortæller om deres arbejde og viser deres redningsudstyr frem,” fortæller Rikke Andersen fra Birkerød Torvedage.

Livredderne kan man få en snak med på Majpladsen, Hvor man også kan se hvordan en hjertestarter fungerer, Her har Nordsjællands Brandvæsen også får en stand. De kommer med en brandbil og andet udstyr, og børn og barnlige sjæle kan tilmed få lov til at teste en vandsprøjte.

Vand og sand

I disse tørre tider kan man også få en snak med brandmændene om brandsikkerhed og i det hele taget høre mere om jobbet som deltidsbrandmand, frivillig og brandkadet (for de unge) - og alle børn får en brandhjelm med hjem.

På selve torvepladsen optræder Birkerød Svømmehal med en stand, hvor de fortæller om svømmehallens tilbud, drop-in aqua gymnastik, udendørsbassinet, der nu er åbent hele året, og Dødens Gab-biografaften til efteråret. Samme sted optræder Mette Lykke Braad fra Sansemotorik med en sandkasse til de mindste børn, hvor hun giver gode og sjove eksempler på lege i sandet.

“Kort sagt, det bliver en lørdag formiddag, hvor der sker noget spændende i bymidten, og vi håber naturligvis, at der bliver liv i kludene i hele gågaden,” siger Rikke Andersen.

Birkerød Torvedage “Den store Badedag” afholdes på Torvepladsen den 16. juni fra kl. 10 og 14.

Publiceret 11 June 2018 10:30

SENESTE TV