Blomsterkunstner fra Nærum til DM

Alt er klart til en usædvanlig blomsterfest, når København i dagene 30. juni og 1. juli er vært for Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst. Her deltager blomsterdekoratør Camilla Hugger Tarp, der til daglig er at finde i Blomster Hos Poul - House of Inspiration i Nærum.

DM i Blomsterkunst har været afholdt hvert andet år siden 1975. I år kan det hele opleves i rådhussalen på København Rådhus lørdag 30. juni, hvor selve mesterskabskonkurrencen afvikles. Søndag byder på en lang række indslag med bl.a. kåring af årets Danmarksmester kl. 12. Lørdag er Rådhussalen åben for publikum fra kl. 10-16 og søndag fra kl. 10-15. Der er gratis adgang begge dage.

Publiceret 14 June 2018 10:00

SENESTE TV