Præsten skriver: Hva mæ sproget?

Præsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner i Rudersdal Avis. Denne gang er det Bruno Rasmussen, der har noget på hjerte

Af
Af Bruno Rasmussen

sognepræst i Nærum

Der er næppe tvivl om, at det ikke er lige meget, hvordan vi taler om hinanden og med hinanden. Det er næppe heller tvivl om, at det ikke er lige meget, hvad vi bruger af skældsord og betegnelser om hinanden. Der er fokus på mobning på skolen, på arbejdspladsen, mobilen og nettet, og hvor det i øvrigt kan være.

Mange steder taler man om samværskultur. Der formuleres madpolitik, rygepolitik og alkoholpolitik på arbejdspladser og i institutioner. I samfundet er man opmærksom på forurening, madspild og chikane. Det råbes op om misbrug af stillinger og offentlige ydelser. Men ”Hva mæ sproget?” Skal man til også at formulere en sprogpolitik? Skal man til at være opmærksom på forurening af sproget og misbrug af det?

På Nærum Skole har jeg set et opslag, hvor der står ”Hvornår er det blevet sejt at bande?”. Spørgsmålet er mere end relevant. Man burde stille det adskillige steder. I de senere år er det blevet mere reglen end undtagelsen, at man rask væk bander og bruger eder, forbandelser, ukvemsord og kraftudtryk. Det sker i fjernsyn, radio og aviser. Det er journalister, skuespillere, sportsfolk, præster og politikere, der gør det. Det sker, når man er ude at handle og i det ”offentlige rum” i øvrigt. Nogen siger, at de ikke tænker over det og ikke mener noget med det. Men hvorfor gør de det så, må man spørge, og hvad gør det ved vores forhold til hinanden.

Nogen mener, at eder og forbandelser, latrinære udtryk og bandeord er nødvendige i bestemte situationer, men som regel bliver det brugt i flæng og uden omtanke. Der er nogen, der gør det i stort set hver eneste sætning, og andre gør det adskillige gange i en samtale. (Det er åbenbart også nødvendigt, når komikere forsøger at sjove i anledning af kronprinsens 50 års fødselsdag.)

Er jeg forarget, fordi jeg er præst? Jeg er nok snarere bekymret, fordi jeg er menneske. Jeg er bange for at sprogforurening og misbrug af sproget skaber afstand og forpester forholdet mellem mennesker. Kan man bruge sproglige giftigheder i flæng uden at man selv og andre bliver påvirket af det, kan man spørge.

”Hvornår er det blevet sejt at bande?” Spørgsmålet er mere end relevant. Når opslaget sættes op på en skole, hænger det vel sammen med at børn hører voksne gøre det mere eller mindre konstant.

Et andet opslag kunne lyde ”Tak fordi du ikke bander og misbruger eder, forbandelser og ukvensord”.

Publiceret 22 June 2018 10:00

SENESTE TV