Vildt 'heldige' tyve

Kontanter, guldarmbånd, elektronik og tasker, var noget af det, som tyve fik med fra et indbrud i en bil i Trørød

De tyve, der fredag kl. 16 opbrød en dør til en VW-personbil, der holdt parkeret ved Trørød Børnehus på Kohavevej i Vedbæk, må have haft svært ved at fatte deres held.

Udbyttet fra indbruddet var nemlig en stor Louis Vuitton læderpung, der indeholdt otte sygesikringskort (fire gule og fire blå), Visakort, Mastercard, kørekort, nemid, 6.000 kroner i kontanter samt et pas. Desuden fik de også fingrene i en sort læder Louis Vuitton-taske med to Apple iPad air, to sorte iPhones, en lille guld toilettaske med kosmetik samt en lille kosmetiktaske med tre guldarmbånd og et sæt guldøreringe.

Publiceret 02 July 2018 17:00

SENESTE TV