Der har været ekstraordinært mange gæster på Badebroen i Skodsborg her i sommervarmen

Der har været ekstraordinært mange gæster på Badebroen i Skodsborg her i sommervarmen

En tur i Øresund et trin ad gangen

Den ene af de to trapper på badebroen i Skodsborg er afspærret, da trinene er brækket. Men planen er, at den skal genåbne inden weekenden

Af
Signe Steffensen

Rita Hansen bader hver morgen hele året rundt fra Skodsborg Strand. Og her mens solen bager, så er er trængslen på badebroen også på sit højeste. Derfor ærgrer det hende, at den ene af badebroens to trapper er i stykker, og på det seneste har været helt afspærret.

Faktisk kan hun ikke forstå, hvorfor problemet ikkefor længst er blevet løst.

Trappen skulle blive repareret en af de nærmste dage.

Trappen skulle blive repareret en af de nærmste dage.

Vedligeholdelsen af broerne varetages af Rudersdal Ejendomme, og de er godt klar over at den er gal.

”Reparation af badetrappens nederste trin har været bestilt i lang tid, men den har kun været afspærret den sidste uge af sikkerhedshensyn,” skriver arkitekt Per Rasmussen fra Rudersdal Kommune.

Årsagen til forsinkelsen er, ifølge kommunen, at trinene har desværre været i restordre.

Badegæsterne må nok lige vente en ekstra dag inden problemet er løst, men så er vandtemperaturen nok også steget yderligere.

Badegæsterne må nok lige vente en ekstra dag inden problemet er løst, men så er vandtemperaturen nok også steget yderligere.

Den seneste melding fra firmaet NBC Marine, der skal forestå reparationen, er at de kommer ud torsdag den 5. juli.

Publiceret 04 July 2018 10:05

SENESTE TV