Unge rykkede den kreative bevægelse til Italien

De unge dansere fra Rudersdal Bevægelsesakademi er netop vendt hjem efter en uges gymnastikfestival i Italien

Hvert andet år arrangerer den lille by Riccione på Italiens østkyst en international gymnastikfestival 'Festival del Sole',. hvor cirka 4.000-5.000 deltager. Langt størstedelen kommer fra Danmark, og dansere fra Rudersdal Bevægelsesakademi var også blandt deltagerne. Det fremgår af en pressemeddelelse.

På byens fem arenaer på den berømte strandpromenade mødtes børn, unge og voksne fra hele verden for at se hinanden optræde. Overalt var der musik og bevægelse – gymnaster der sprang og dansede samt mulighed for at deltage i forskellige workshops som yoga, pilates, mavedans, freestyle dance og lignende.

Rudersdal Bevægelses Akademi, som har 300 medlemmer, blev i Italien repræsenteret af foreningens juniorhold, som optrådte to gange med hip hop og moderne dans i samarbejde med DGI Nordsjælland 10-14 Nord, som bidrog med springgymnaster.

"Det er utroligt inspirerende at se andre hold danse," fortæller Rakul í Dali på 16 år i pressemeddelelse.

"Og det er selvfølgelig også en dejlig oplevelse selv at optræde," fortsætter hun begejstret.

Rakul går på RuBA (Rudersdal Bevægelsesakademis) junior kompagnihold, og hun afholdt således den første uge af sin sommerferie sammen med de 16 andre dansekammerater fra RuBA.

adk

Publiceret 09 July 2018 13:09

SENESTE TV