Konditor fra Skodsborg konkurrerer om en plads på Sukkertoppen

Frederik Holst Benthin er deltager i tv-programmet Sukkertoppen

Tidligere på året vandt konditoren fra Kurhotel Skodsborg, Frederik Holst Benthin, konkurrencen 'Årets kage', der er Københavns Konditorlaugs svar på Danmarksmesterskabet i konditorkager, og nu er han igen klar til at dyste i de søde sager.

Denne gang skal talenterne udfoldes i tv-programmet Sukkertoppen, der bliver sendt på TV2, og Frederiks første optræden bliver i programmet, der sendes søndag 29. juli. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Her skal han forsøge at imponere Mette Blomsterberg, der er vært på programmet samt de to dommere Nikolaos Strangas fra Strangas Dessert Boutique og chefkonditor Ronnie Holmen fra Odense Marcipan.

23-årige Frederik Holst Benthin er udlært konditor fra Kurhotel Skodsborg. Hans makker i Sukkertoppen er Kristian Bruun Wendel, der til daglig er chefkonditor på Comwell Kolding.

adk

Publiceret 20 July 2018 08:49

SENESTE TV