Groft: Gik ind fra gaden og stjal taske fra hotelgæst ved morgenbuffet

En kinesisk turist fik torsdag en ærgerlig start på feriedagen i Vedbæk

Af
Anne Dahl Kristensen

Torsdag morgen kl. 6.55 modtog Nordsjællands Politi en anmeldese fra Hotel Marina i Vedbæk, hvor en af gæsterne netop var blevet bestjålet.

En mand var kommet ind fra gaden og havde sat sig ved bordet ved siden af den forurettede mand, der var en kinesisk turist, i restauranten på hotellet. Da turisten gik op til buffeten for at forsyne sig med morgenmad, stjal tyven mandens taske og løb ud af restauranten og ud i en svensk indregistreret bil, som hurtigt kørte fra stedet.

På hotellets overvågningskamera kunne politiet desuden se to øvrige personer, som var på vej ind på hotellet, men som løb tilbage, da tyven kom løbende ud derfra. Alle tre personer er formentlig kørt fra stedet i bilen.

Dermed slap tyven af sted med tasken, der indeholdt 1.500 euro i kontanter, kreditkort, et Sony kamera, et videokamera, en iphone 6+ og et kinesisk kørekort. Men flugten fik ende. Bilen blev efterlyst, og senere på dagen blev den set holde i tomgang i København. En patrulje fra Københavns Politi fik anholdt en person, som sad på passagersædet af bilen. Der var tale om en 42-årig mand uden adresse. Men ifølge politiet blev der anvendt en spansk tolk i kommunikationen med manden.

Der er oplyst et signalement af de tre personer, som er:

A) (Ham der var i restauranten) Mand, 170-175 cm. høj, overvægtig. Iført sort, åbenstående jakke, hvid T-shirt, mørkegrå eller blå bukser, mærk kasket og mørke sko. Han havde medbragt en skuldertaske.

B) Mand, 170-180 cm. høj, almindelig til kraftig af bygning. Han var iført mørke bukser, en lys, langærmet trøje eller skjorte, mørk kasket og mørke sko. Han medbragte en mærk skuldertaske.

C) Mand, 165-170 cm, overvægtig. Han avr iført en åbenstående jakke, lys T-shirt, mærke bukser og mørke sko. Og så var han muligvis skaldet.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 27 July 2018 12:02

SENESTE TV