De fem danske deltagere ved den internationale fysikolympiade i Lissabon med Lasse Harboe Wolff fra Birkerød som nr. to fra højre. Pressefoto

De fem danske deltagere ved den internationale fysikolympiade i Lissabon med Lasse Harboe Wolff fra Birkerød som nr. to fra højre. Pressefoto

Birkerød-elev med til at vinde fysik-sølv i Portugal

uddannelse Ved den netop afsluttede internationale fysikolympiade i Lissabon i Portugal vandt det danske hold to sølvmedaljer og en bronzemedalje.

Danmark blev klart bedste nordiske land og var på niveau med store lande som Tyskland og Storbritannien.

Ved årets olympiade i Lissabon deltog 400 omhyggeligt udvalgte unge fysikhjerner fra 87 lande, heriblandt fem danske studenter.

Blandt dem var Lasse Harboe Wolff fra Birkerød Gymnasium. Han blev student sidste år og fik samme sommer sølvmedalje ved fysikolympiaden i Indonesien. Nu har han gentaget kunststykket ved den internationale fysikolympiade i Lissabon!

Skal studere i Oxford

Lasse Harboe Wolff er blevet optaget på det meget prestigefyldte Merton College ved Oxford University, hvor han fra september i år skal studere fysik og filosofi.

Ved årets fysikolympiade skulle de studerende bl.a. løse opgaver om gravitationsbølger fra sorte huller og om behandling af cancerceller ved hjælp af nanofysik.

jesl

Publiceret 02 August 2018 11:36

SENESTE TV