Vedbæk Havnedag kan fejre 10-års jubilæum

Krabberæs, plankedyst, vandsport markedsplads og musik. Glæd dig til Vedbæk Havnedag på søndag den 12. august

Af
Signe Steffensen

HAVNEFEST Vedbæk Havnedag er en succes, som Rudersdals borgere i den grad har taget til sig. Det er 10 år siden, at der første gang blev inviteret til havnedag, og succesen fejres i år med en koncert med Erann DD.

Erann DD runder Havnedagen af

Erann DD runder Havnedagen af

”Vi er rigtig glade for støtten fra NordeaFonden har valgt at støtte os, og at det er lykkedes os at arrangere en koncert med Erann, som i forvejen er lokal og en populær person i Vedbæk,” siger Lars Wiskum, der er formand for foreningen Vedbæk Havnedag

Koncerten indledes umiddelbart efter den populære plankedyst klokken cirka 17.15 og det bliver det unge lokale band Bohr, der varmer op for Erann DD.

Aktiviteter fra morgenstunden

Men der er ingen grund til at vente med at møde op til om eftermiddagen. Der er nemlig masser af aktivet fra morgenstuden. Igen i år inviterer Vedbæk Vikingelaug til gratis morgenbord kl. 9, mens markedspladsen åbner med masser af fristende tilbud kl. 10.

Prøv selv at sejle i kajak

Prøv selv at sejle i kajak

I løbet af dagen kan man både se og prøve et hav af aktiviteter både i og uden for vandet. Og på scenen vil der dagen igennem være underholdning med både gøgl, dans og musik.

Krabberæs er altid en populær aktivitet.

Krabberæs er altid en populær aktivitet.

Programmet for dagen, der opdateres løbende, kan ses på foreningens hjemmeside www.vedbækhavnedag.dk og på facebook www.facebook.com/VedbaekHavnedag/

DET SKER PÅ HAVNEN

09.00 Vedbæk Vikingelaug: Gratis morgenbord med musik af Duo Jollyday

09.30 Grøn Puls 60+ på Nordstranden

10.00 Alle aktiviteter og markedspladsen åbner

11.00 WaterRun på Nordstranden

11.30 VKKK kajakopvisning i havnebassinet mellem bro E og D

12.00 Koncertforeningens kor På platformen ved Nautilus og senere på sydmolen

12.30 Vandpolo med SNIK i havnebassinet mellem bro E og D

13.30 VKKK kajakopvisning i havnebassinet mellem bro E og D

14.30 Vandpolo med SNIK i havnebassinet mellem bro E og D

16.30 JK Sikring Plankedysten

Publiceret 07 August 2018 11:00

SENESTE TV