Det er ikke kun de lokale politikere, man kan møde på folkemødedagen. Også politikere fra Folketinget kommer forbi for at debattere.

Det er ikke kun de lokale politikere, man kan møde på folkemødedagen. Også politikere fra Folketinget kommer forbi for at debattere.

Deltag i det lokale demokrati: Folkemødedagen handler om det gode liv i Rudersdal

Masser af foreninger er klar, når Havarthigården igen er vært for folkemødedagen. Det sker den 1. september

Af
Lars Schmidt

FOLKEMØDEDAG Programmet for årets folkemødedag på Havarthigården i Holte er så småt ved at tage form.

Folkemødedagen anno 2018 finder sted lørdag den 1. september i tidsrummet 9.30 til 16.00, og indtil nu har næsten 30 debatter og events meldt sig til programmet.

Debatemnerne favner bredt, man samles alligevel om ét fælles tema: Det gode liv.

Naturligvis bliver der debat med folketingspolitikere, og det hele rundes traditionen tro af med den kommunalpolitiske debat.

Debatterne kommer til at foregå rundt om i de mange forskellige rum, der er på Havarthigaarden.

Her er alt fra lokaler, der kan rumme 120 tilhører,e til en lille intim dagligstue.

Alle – foreninger, partier, faglige- og interesseorganisationer – kan byde ind med debatter typisk fra en halv til en times varighed.

De eneste faste elementer er debatterne mellem partiernes folketingsmedlemmer valgt i Nordsjællands Storkreds, som starter folkemødedagen samt debat mellem de ledende kommunalpolitikere. Alle partier stiller en repræsentant til debatten om Rudersdal Kommune, der foregår kl. 15-16. Alle de andre emner bestemmer deltagerne selv.

Udover debatter vil der i år som noget nyt også være events for børn og unge, og det sker i samarbejde med spejderne, skriver Havarthigaarden på sin hjemmeside.

Publiceret 08 August 2018 10:00

SENESTE TV