Borgmester efter knivstikkeri: Dybt beklagelig hændelse

Den kvindelige medarbejder, som sidst på formiddagen blev stukket med kniv på et bosted i Birkerød, har det efter omstændighederne godt

Af
Anne Dahl Kristensen

En medarbejder på bofællesskabet Birkerød Parkvej 18 i Birkerød er fredag blev overfaldet. Den mistænkte gerningsmand er pågrebet af politiet og er i politiets varetægt.

Medarbejderen har modtaget behandling og har det efter omstændighederne godt, ligesom Rudersdal Kommune har sikret krisestøtte til alle involverede, herunder medarbejdere og beboere. Det oplyser Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

"Det er en dybt beklagelig hændelse, som vi gør alt, hvad vi kan for at undgå i dagligdagen. Helt naturligt vil en episode som den, vi har oplevet i dag, få os til at se på, om der er behov for ændringer. Lige nu går mine tanker dog først og fremmest til den berørte medarbejder, som har haft en frygtelig oplevelse," siger borgmester Jens Ive (V).

Publiceret 14 September 2018 15:00

SENESTE TV