En kvindelig ansat på et bosted i Birkerød er blevet stukket i ryggen med en kniv af en beboer. Arkivfoto

En kvindelig ansat på et bosted i Birkerød er blevet stukket i ryggen med en kniv af en beboer. Arkivfoto

Kvindelig ansat på bosted stukket i ryggen med kniv

Der har været massivt politiopbud i Birkerød, efter en beboer har stukket en ansat med en kniv på et bosted

Klokken 11.18 tikkede anmeldelsen om knivstikkeriet ind hos Nordsjællands Politi. Anmeldelsen gik på, at en kvindelig ansat på et bosted på Birkerød Parkvej i Birkerød var blevet stukket i ryggen med en steakkniv. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi, som netop et blevet udsendt.

En ambulance, en lægeambulance samt adskillige patruljer blev sendt til stedet, og klokken 11.41 blev den formodede gerningsmand, en 24-årig mandlig beboer, anholdt nær bostedet ved brug af politihund.

Kvinden er blevet kørt til akutmodtagelsen på Rigshospitalet, hvorfra hendes tilstand meldes som stabil. Nordsjællands Politi henviser til regionen ved yderligere spørgsmål om kvindens tilstand.

"I løbet af i dag skal vi afhøre relevante personer og sikre tekniske spor fra stedet. I morgen formiddag skal den formodede gerningsmand så højst sandsynligt fremstilles i grundlovsforhør, og af hensyn til efterforskningen har jeg ikke flere kommentarer, før det formodede grundlovsforhør er afsluttet," fortæller leder af personfarlig efterforskning fra Nordsjællands Politi, politikommissær Henrik Gunst

Kvindens pårørende er blevet underrettet.

Publiceret 14 September 2018 14:25

SENESTE TV