Claus Kirstejn Jensen løber ofte trailløb i de lokale skove. Han oplever desværre også sammenstød med mountainbike-ryttere. Foto: Anne Dahl Kristensen

Claus Kirstejn Jensen løber ofte trailløb i de lokale skove. Han oplever desværre også sammenstød med mountainbike-ryttere. Foto: Anne Dahl Kristensen

Borger: Lav et selvstændigt område for mountainbikere i skoven

Skoven er til for alle. Men ofte opstår der konflikter, og en borger fra Holte opfordrer nu til, at man reserverer særlige områder til mountainbike-brugerne

Af
Anne Dahl Kristensen

Flere og flere vælger at tage mountainbiken i brug, når de skal dyrke motion. Men de hurtige cykler kombineret med gående gæster og løse hunde skaber ofte konflikter i skoven. Det er ikke en ny problemstilling. Den har tværtimod været velkendt igennem de seneste år.

Men trods mange offentlige diskussioner i både medier og på politisk niveau, er det altså stadig et problem i de lokale skove. Det fortæller Claus Kirstejn Jensen fra Holte, som færdes i skoven flere gange om ugen. Han løber trailløb primært i Rude Skov, Geel Skov, Kirkeskoven, og flere gange har han oplevet sammenstød med de hurtigt kørende mountainbikere.

"Jeg vil gerne med det samme slå fast, at jeg ikke er imod mountainbike-sporten. Tværtimod. Jeg synes, det er en glimrende mulighed for at kombinere motion med frisk luft og naturoplevelser, og jeg kører også selv lejlighedsvis på mountainbike. Det, jeg efterlyser, er klare retningslinjer for, hvor mountainbikere må færdes," fortæller Holte-borgeren og fortsætter:

"Jeg er selv blevet ramt af en mountainbike flere gange, og i det seneste tilfælde fulgte der tilmed en verbal overfusing med, hvor rytteren irriteret spurgte, hvorfor jeg ikke havde flyttet mig. Ligeledes oplevede jeg for et par år siden en ældre mand, der var blevet ramt af en 'flok råbende cykelryttere', som var kørt videre i høj fart, selvom manden var faldet. Han fortalte, at hans kone var holdt helt op med at gå tur i skoven på grund af de farlige situationer. Og det er ikke min oplevelse, at det er blevet bedre i mellemtiden. Tværtimod."

Forkert placering af spor

Claus Kirstejn Jensen fremhæver selv et eksempel fra Ålborg Kommune til inspiration. Her har kommunen i samarbejde med lokale cykelklubber anlagt fire mountainbike-ruter af varierende sværhedsgrad, og herefter lyder det, at egentlig MTB-kørsel kun er tilladt på de pågældende ruter.

"Jeg har talt med en af kontaktpersonerne på projektet, og ifølge ham har dette initiativ fjernet problemerne, og alle parter er glade," fortæller Claus Kirstejn Jensen.

I de lokale skove i Rudersdal er der også anlagt flere mountainbike-ruter. Blandt andet i Rude og Geel Skov. Men ifølge Holte-borgeren er der problemer med ruterne.

"Den i Rude Skov ligger klods op ad boligområder blandt andet ved Højbjerg. Det betyder, at borgerne skal passere sporet, når de går ind i skoven. Ligeledes er der anlagt mountainbikespor den del af Geel Skov, der er kategoriseret som hundeskov. Men ingen hunde er under kontrol, når der kommer en flok hurtigkørende MTB-ryttere forbi, og det skaber farlige situationer for både ryttere, hundeejere og hund," forklarer Claus Kirstejn Jensen.

Men ifølge Naturstyrelsen hjælper det ikke at flytte mountainbikesporet.

"Uanset hvor vi placerer sporet i Rude Skov konflikter det med borgere i nærheden. Vi er så tæt på boligbebyggelse alle steder. Men på de pågældende MTB-spor gør vi meget ud af, at der er helt frit udsyn, der hvor MTB-sporet krydser de almindelige stier, så man kan se hinanden og så MTB-rytteren kan afpasse hastigheden," forklarer Jes Aagaard, der er ansvarlig for MTB-aktiviteterne i Naturstyrelsen Hovedstaden og tilføjer:

"I Geel Skov har vi fået lagt MTB-sporet helt ude i kanten af skoven, og det har reduceret antallet af konflikter mellem hundeejere og MTB-ryttere, fordi rytterne ikke længere er inde i centrum af skoven omkring Holtekollen, hvor hundeejerne typisk befinder sig."

Der skal være plads til alle

Rundt om i de danske statsskove findes der samlet mere end 50 MTB-ruter, som strækker sig ud over i alt 350 kilometer. Og de er efterspurgt. For ifølge en undersøgelse fra Naturstyrelsen fra 2017, er antallet af mountainbike-ryttere i de statsejede skove og andre naturområder vokset med 15-20 procent om året siden 2013. Og selvom der også i de lokale skove er arbejdet med at anlægge deciderede MTB-spor, medgiver Naturstyrelsen, at der også fortsat tikker klager ind på deres bord.

"Vi får stadig klager over mountainbikeres opførsel, men jeg synes dog, at det er aftaget i de seneste år. Vores udfordring er, at 90 procent af de folk, der bruger vores MTB-spor er uorganiserede. Det vil sige, at det er privatpersoner, som vi har svært ved at nå, men prøver at kommunikere til gennem diverse Facebook fora." fortæller Jes Aagaard.

Omvendt er der etableret en god dialog med medlemmerne i mountainbikeklubberne gennem samarbejde og sporlaug.

Ulovlig kørsel

Det er færdselsloven, der gælder for alle former for cyklister i skoven. Derudover gælder Naturbeskyttelsesloven også, og ifølge den må mountainbike-ryttere færdes alle steder, hvor almindelige cykler også kan færdes. Altså på veletablerede stier. Og det er typisk her problemerne opstår, forklarer Jes Aagaard.

"Ifølge loven har mountainbike-rytterne ret til at være på stierne på lige fod med alle andre. Loven skelner ikke mellem de forskellige slags cykler. Derfor kan vi heller ikke generelt forbyde cykling med mountainbike i skoven men kun opfordre til, at man bruger de dertil indrettede spor," fortæller Jes Aagaard og tilføjer:

"Omvendt kan vi i øjeblikket konstatere, at der køres ulovligt i det kuperede område ved Ravneholmene samt i dele af Dyrehaven. Her er folk begyndt at anlægge spor i skovbunden. Og det er ikke lovligt. Men det er jo sjældent at vi kan fange de pågældende ryttere."

Derfor lyder opfordringen endnu engang fra Naturstyrelsen, at alle brugere af skoven udviser almindelig pli og hensynstagen til de øvrige gæster i skoven. Der skal være plads til alle.

I hvert fald bør man gøre noget, mener Claus Kirstejn Jensen.

"Problemet løser ikke sig selv, og der er flere og flere, der vælger at køre mountainbike, hvilket jo er rigtig positivt. Jeg tør ikke sige, om der er behov for flere MTB-spor, for det ved jeg ganske enkelt ikke. Men jeg savner klare regler," fortæller han og tilføjer:

"I min optik burde man sige, at ligesom cyklister skal køre på cykelstier, så må mountainbike-rytter kun køre på de dertil indrettede mountainbike-spor, så man undgår farlige situationer og konflikter. Men jeg kan også godt se, at der er et problem med den konkrete håndhævelse af sådan en regel. For hvem skal kontrollere, at reglen overholdes?"

Det siger loven

    Ifølge loven må du gerne må cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel

    Du må ikke cykle, hverken på en almindelig cykel eller på MTB, i skovbunden, på dyreveksler, i klitter eller på stendiger og lignende. Du må altså ikke lave dine egne MTB-spor i skoven.

    I statskovene må du gerne cykle på de afmærkede MTB-spor i skovbunden.

    Husk, at færdselsloven også gælder i skoven! Det betyder, at hastighed altid skal afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den almindelige højrevigepligt gælder også. Omvendt så gælder færdselsloven også gående på veje og stier i naturen – du skal næsten i alle tilfælde gå i venstre side af færdselsretningen, ligesom man ikke må være til ulempe for kørende på stien eller vejen.

Kilde: Naturstyrelsen.dk

Publiceret 19 September 2018 11:30

SENESTE TV