60 års fest med Pjerrot, hop, jazz og lækkerier

Nærumvænge Torv fylder 60 år, og det fejres lørdag for både børn og voksne

Der bliver fest for alle, når Nærumvænge Torv fejrer 60 års jubilæum lørdag 22.september.

Det underholdende program byder på aktiviteter, lækkerier, Pjerrot og jazz fra dengang.

    Kl. 10 -16: Her vil være tombola, boldkast og den altid populære fiskedam, hvor overskuddet går til Diabetes foreningen. Der kommer boder og duft af popcorn, varme baconchips, slush ice og candyfloss som den lokale KulNaturforeningen serverer - til uhørte enhedspriser "næsten" fra 1958.

    Kl. 11-16: På Sletten er der hoppeborg - helt gratis og med opsyn, så du trygt kan aflevere børnene. Her vil der også være ponyridning, så der er mulighed for både at hoppe og ride.

    Kl. 11: gæster den kendte og folkekære Pjerrot Nærumvænge Torv.

Det bliver en festlig dag med tryl og magi med varme indeni, og ballonkunst til både børn og barnlige sjæle samt alle de foto`s du vil have taget sammen med Pjerrot bagefter - så længe køen rækker.

Pjerrot er Ambassadør for UNESCO og KulNaturforeningen, og fik for kort tid siden den fornemme pris Bakkens Oscar for sit mangeårige virke. Han fik i den anledning overrakt et fantastisk portrætmaleri af kunstmaleren Jeppe Eisner.

Det er lykkedes helt ekstraordinært og med velvillig støtte fra KulNaturforeningen at få det store Pjerrot-maleri stillet til rådighed. Det bliver udstillet i butiksvinduet hos RealMæglerne Regine Liljengren fra torsdag til og med lørdag i festugen, så her kan alle komme forbi og kigge.

    Kl. 13-15 optræder Korsbæk Jazztrio - med skrattelyd og tøj fra dengang.

Det er den originale besætning fra Postgaarden hos Torben Træsko i Korsbæk, med Niels Raa på piano, Lars Johnsen med kontrabas - og et kendt og lokalt ansigt i front, sangerinden Jeanett Debb - som synger alle de numre vi kender så godt, så du kan handle og synge med på forrygende jazz, du slet ikke kan stå stille til.

Og festen fortsætter lørdag 29. september.

Publiceret 21 September 2018 10:30

SENESTE TV