Skuespiller Tommy Kenter sælger nu sit hus i Nærum. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen

Skuespiller Tommy Kenter sælger nu sit hus i Nærum. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen

Tommy Kenter sælger sit stråtækte hjem i Nærum

For otte mio. kr. og lidt til kan du blive ejer af Tommy Kenters hus i Nærum

Tommy Kenter har netop sat sin villa i Nærum til salg. Og slår man til, kan man for 8.250.000 kr. blive ny ejer af de lige knap 200 kvadratmeter, som skuespilleren har ejet siden 2008. Det skriver Boliga Kendte.

Den stråtækte villa bliver i salgsopstillingen hos Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen beskrevet som "en atmosfærisk bolig med udsøgte deltaljer og masser af plads til familielivet."

Indenfor er der blandt andet et landkøkken, en hall med sildebensparketgulv og på førstesalen fem værelser med viftevinduer. Udendørs kan man nyde udsigten til en naturgrund, og så er der en terrasse med kakler i flere farver.

Ifølge Boliga Kendte er Rudersdal traditionelt blandt landets dyreste steder at investere i fast ejendom. I første halvår blev husene således solgt for 34.411 kroner pr. kvadratmeter, hvilket gør kommunen til den femte-dyreste i landet.

Og kommer Kenters salg til at gå nogenlunde som kommunens gennemsnit, kan han berede sig på at vente på køber i omkring 146 dage. Ifølge tal fra Boliga tog det nemlig i gennemsnit de lige knap fem måneder at få solgt sin ejendom i Rudersdal i årets første halvdel.

Se Tommy Kenters villa her: https://www.boliga.dk/wp/galleri/1179/tommykenter

adk

Publiceret 05 October 2018 11:00

SENESTE TV