Kontaktgruppen for flygtninge kunne i sidste uge fejre 30 års jubilæum. Pressefoto

Kontaktgruppen for flygtninge kunne i sidste uge fejre 30 års jubilæum. Pressefoto

30 års jubilæum i Kontaktgruppen

Kontaktgruppen for flygtninge i Nærum kunne i sidste uge fejre 30 års jubilæum

Kontaktgruppen startede i 1988, da mange mennesker flygtede fra krigen i Irak og Iran og blev indlogeret på Næsseslottet. Her blev de mødt af frivillige, som ydede bistand i form af tøjindsamling, hjælp til praktiske ting og lektiehjælp samt bustur rundt i kommunen, så flygtningene kunne lære deres nye kommune at kende. Der var opbakning fra Søllerød Kommune både politisk og administrativt samt fra kommunens kirker. Det var en win-win situation, idet flygtningene er blevet integreret i det danske samfund. Det fremgår af en pressemeddelelse.

I de følgende 30 år er der fortsat kommet mange flygtninge til kommunen p.g.a. krig og uro i deres hjemlande. Også disse blev mødt af hjælpsomme hænder.

Kontaktgruppen holder til på Nærum Skole, hvor frivillige hver tirsdag kl. 16-19 hjælper flygtninge med lektier og praktiske ting. Kontaktgruppen har løbende udviklet deres aktiviteter. De arrangerer årlige sommerture, fisketure og andre populære arrangementer, hvor de blandt andet lærer den danske kultur at kende. Endvidere er der fællesspisning en gang hver anden måned, hvor der bliver lavet fremmedartet lækker mad fra dereshjemlande. Her hjælpes man ad med tilberedningen. Dette er meget populært og der er ofte cirka 60 til fællesspisningen.

Disse engagementer har ikke kunnet lade sig gøre uden de frivillige som ildsjæle.

I jubilæumsfesten på Nærum skole spillede to musikere fra Eritrea på keybord og et lokalt eritreansk strengeinsturment. Tre kvinder lavede eritreansk kaffe, ligesom mange kom med lækre lokale specialiteter til det fælles menubord.

Jubilæet blev gjort festligt med taler både fra officelt hold af borgmesteren, fra frivillige. Alt i alt deltog cirka 100 mennesker i jubilæet.

adk

Publiceret 07 November 2018 15:00

SENESTE TV