Vi købte hus i Søllerød i 1976. Det var et dejligt område. De dage hvor jeg kan komme til det, cykler jeg i området. Er der sne, elsker jeg at stå på ski om aftenen, når jeg kommer hjem. Enten i Ravnholm skov eller på skiløjpen i Rude Skov. Jeg har også en kajak og sejler tit på Mølleåen ned til Strandmøllen. Den eneste anke ved området er, at der er alt for mange store arrangementer, der låser vores nabolag af i weekenderne, så man ikke kan komme til eller fra sit hus," Siger Bjørn Elmquist, der er fotograferet ved Bergsø, som er et af hans yndlingssteder. "Her jeg har jeg lært mine børn at løbe på skøjter," siger han. Foto: Pernille Borenhoff

Elmquist fylder 80 år tirsdag: En livslang kamp for retfærdighed

Bjørn Elmquist, Søllerød, fylder 80 år 13. november. Han kan se tilbage på et liv, hvor alt, hvad han har beskæftiget sig med, har haft kampen for retfærdighed og et bedre samfund som pejlemærke. Og fordi der til evig tid er uretfærdighed i verden, arbejder han stadig mindst 12 timer dagligt

Af
Pernille Borenhoff

FØDSELSDAG Bjørn Elmquist mener selv, at det er en oplevelse i 3. klasse på Nyboder Skole, der har præget hele hans liv. Og givet det retning.

"Jeg var den grimme ælling. Vi var flyttet til København fra Svendborg, og jeg talte anderledes end de andre. Derfor skulle jeg kanøfles. De første 14 dage i den nye skole fik jeg tæsk, indtil jeg lærte at slå fra mig," siger Bjørn Elmquist, der 13. november fylder 80 år.

Den uretfærdighed, han i skolen oplevede på sin egen krop, og som han så også gik ud over andre, gjorde et dybt indtryk på ham.

"Episoderne skubbede til min retfærdighedssans, og jeg tror, at oplevelserne i skolen har medvirket til, at jeg hele livet har arbejdet for en større retfærdighed mennesker imellem," siger Bjørne Elmquist.

Bjørn Elmquist blev kendt i hele landet, da han i DR's monopol-dage i 1970 blev ansat på tv i en nyoprettet informationsstilling.

"Jeg havde arbejdet for Udenrigsministeriet i Bruxelles i godt tre år og var med, da Danmark i 1967 afleverede en ansøgning om at indlede forhandlinger om optagelse i EF," siger Bjørn Elmquist.

Den viden han havde fået ved at arbejde i Bruxelles kombineret med hans juridiske evner og kendskab til både engelsk, fransk og tysk kunne man bruge i Danmarks Radio, da man i 1970 startede en oplysningskampagne op til folkeafstemningen om medlemskab i 1973.

Aftalen var, at Bjørn Elmquist skulle etablere et kontor for DR i Bruxellles, hvis det blev et ja til EF.

"Så i 1973 bosatte jeg mig med Marianne og vores første barn i Bruxelles. Her fik vi også vores andet barn," siger han.

Efter godt tre år vendte familien i 1976 tilbage til Danmark, hvor de slog sig ned Søllerød. Det var også på det tidspunkt, at han blev aktiv i partipolitik.

Ind og ud af Venstre

"Flere partier havde spurgt, om jeg ville stille op for dem, og jeg takkede ja til Venstre. Det skyldtes dels, at der var en familiemæssig tilknytning til partiet, og dels at jeg har en liberal grundholdning, at det ikke er staten, der skal bestemme det hele. Det er undertrykkende af det frie menneske, og det havde vi set set mere end rigeligt af under den kolde krig," siger Bjørn Elmquist.

Det blev til 11 år for Venstre i Folketinget, men 6. november 1990 kl. 10.30 var det slut.

"En person i Justitsministeriet havde hvisket mig i øret, at der var uretmæssigheder omkring behandlingen af sagerne om familiesammenføringen af de tamilske flygtninge. Jeg rejste det i Venstres gruppe, men fik at vide, at jeg skulle holde min mund. I 1½ år havde vi skænderier på lukkede møder, og efterhånden var der en meget dårlig stemning mellem mig og gruppen. Til sidst kunne jeg ikke se mig selv i spejlet og meldte mig ud," siger Bjørn Elmquist.

Den 12. december blev der udskrevet valg, og da han nu var ude af politik, vendte han tilbage til DR i bedste sendetid, hvor han arbejdede som journalist, indtil politik igen trak i den gamle cirkushest. Nu var det dog Det Radikale Venstre, der kaldte, og i 1994 stillede han op for partiet i Lyngbykredsen.

"Til sidst kunne jeg ikke se mig selv i spejlet og meldte mig ud"

"De radikale er stadig et liberalt parti med tryk på det sociale engagement. Jeg er stadig medlem af partiet, men ikke politisk aktiv i partiet," siger han.

Burka og kriminel lavalder

I stedet bruger han omkring 12 timer dagligt på retsligt arbejde. Som forsvarsadvokat med møderet for Højesteret har han ofte haft sager, der har haft mediernes bevågenhed. Blandt andet kan nævnes sagen mod Jess Wøbbe Bach om seksuelt misbrug af hans tre døtre, terrorsagen fra Vollsmose, sagen mod den tidligere efterretningsagent Frank Grevil, sagen om æresdrabet på Ghazala Khan, sagen mod den kurdiske tv-station Roj i 2010, og sagen mod statsminister Anders Fogh Rasmussen om grundlovsbrud ved at gå med i Irak-krigen. Bjørn Elmquist har også kæmpet for menneskerettigheder og retfærdighed som medlem af bestyrelsen i Center for Menneskerettigheder fra 1987 og som bestyrelsesformand for Amnesty International i Danmark 1992-94. Han er formand for Retspolitisk Forening, som han stiftede i 1978. Og medlem af foreningen PEN.

Når han stadig er at finde på kontoret på Nikolaj Plads hver dag fra kl. 9 og sjældent slukker computeren før kl. 21 for derefter at kaste sig over frivilligt arbejde og avislæsning, så er det, fordi han synes, at der stadig er brug for hans indsats og ekspertise.

"Generelt er der fremgang i samfundet, men vi er stadig ikke gode til at tage os af de svageste. Der er kommet en tendens til intolerance, som jeg ikke kan lide. Meget er vælgertaktisk bestemt, for langt ind i både Venstre og De Konservative er der en forståelse for, at der er særligt sårbare personer, man skal tage sig af. Men så længe Socialdemokratiet vil sidde lårene af DF, og DF er bange for Nye Borgerlige, så breder intolerancen sig. Jeg håber, at det går op for socialdemokraterne, at det ikke er farbart," siger han.

Burkaforbud og sænkning af den kriminelle lavalder er ifølge ham politiske aftaler, der peger i den forkerte retning.

"Jeg synes, at der i denne tid kun er et ganske lille mindretal, der holder proportionerne på plads, og det er De Radikale og Enhedslisten. Til dels SF og Alternativet, selvom de er meget uskolede," siger Bjørn Elmquist, der en gang om måneden får lejlighed til at kommentere politik og lufte sine holdninger i radioprogrammet 'Huxi og det gamle folketing' på Radio 24syv.

"Jeg synes, at der i denne tid kun er et ganske lille mindretal, der holder proportionerne på plads"

Og arbejdet lægger han ikke foreløbig på hylden.

"Jeg har hele tiden sager i gang.

Så skal de videre til Landsretten, Højestret og Menneskerettighedsdomstolen. Det gør det svært at sige stop," siger Bjørn Elmquist, der ser Domstolsreformen i 1998 som en af hans bedste politisk resultater.

"Der blev lavet en styrelse uafhængig af Justitsministeriet, og dommerne skal rekrutteres bredere end før, hvor statsansatte jurister nærmest var enerådende," siger Bjørn Elmquist.

Publiceret 12 November 2018 11:30

SENESTE TV