Julemanden, nissepigen, nissedrengen samt uddeler Daniel Bereta fra Super Brugsen i Trørød og på skødet af julemanden Ulla Thillerup, som er hovedkræfterne bag den lokale begivenhed. Pressefoto

Julemanden, nissepigen, nissedrengen samt uddeler Daniel Bereta fra Super Brugsen i Trørød og på skødet af julemanden Ulla Thillerup, som er hovedkræfterne bag den lokale begivenhed. Pressefoto

Træet blev tændt i Trørød

Mange borgere bakkede op om juletræstændingen på Trørød Torv

Juletræet blev tændt på Trørød Torv fredag 30. november, og rigtig mange borgere mødte op til den hyggelige begivenhed.

Det er blevet fast tradition, at børnene fra Trørød Børnehus og Ellesletten pynter træet om formiddagen med deres fine hjemmelavede julepynt. Det var selvfølgelig også tilfældet i år.

Efter pyntningen fik børnene boller og kakao, hvorefter de sang og dansede om juletræet. Det var en fryd for øjet, skriver arrangørerne bag i en pressemeddelelse.

Senere på eftermiddagen blev juletræet tændt med hjælp fra sognepræst, Signe Kamstrup. Vedbæk Garden spillede julemusik, og nisserne kom på besøg. Først nissepigen og hendes hjælper og derefter selveste julemanden. De sørgede for at alle fremmødte havde en fest, og der blev selvfølgelig også servervet gløgg og æbleskiver.

adk

Publiceret 07 December 2018 10:00

SENESTE TV