Noa Wun Ju Scheelhardt yder til venstre. Hans største balletdrøm er en dag at få lov at være med og danse ballet på Pantomime Teatret i Tivoli. Pr foto

Noa Wun Ju Scheelhardt yder til venstre. Hans største balletdrøm er en dag at få lov at være med og danse ballet på Pantomime Teatret i Tivoli. Pr foto

11-årige Noa danser i Nøddeknækkeren

Lige nu kan du opleve Noa Wun Ju Scheelhardt i juleballetten Nøddeknækkeren i Tivoli

Internationale og prisbelønnede stjernedansere har på stribe takket ja til at medvirke i dette års gensyn med Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal. Dronning Margrethe står bag scenografien og kostumerne, og balletchef Peter Bo Bendixen har skabt koreografien.

Men faktisk er der også et lokalt islæt. Bland de medvirkende finder man balletelev fra Tivolis Balletskole 11-årige Noa Jun-Wu Scheelhardt, der bor i Holte med sin familie, storebror, storesøster og mor og far.

Det er ikke første gang, at Noa har medvirket i Nøddeknækkeren. For to år siden dansede han nemlig med i selvsamme stykke. Begge hans søskende har også danset ballet, så det ligger ligesom til familien.

Juleballetten Nøddeknækkeren har fået stor succes i Tivoli og spiller for fjerde gang i Koncertsalen fra 23. november til 23. december.

/sig

Publiceret 08 December 2018 11:00

SENESTE TV