"Alle råvarerne er af den bedste kvalitet," siger Cetin Dicen, der er uddannet kok. Foto: Pernille Borenhoff

Pizza og pasta i Parken

Pizza Naples, der åbnede ved Søllerød Park for nylig, frister med pizza, panini, tiramisu og pastarettet lavet af de bedste råvarer

Af
Pernille Borenhoff

Kunder hos Købmanden i Søllerød, og folk, der har deres gang på Vangebovej, har ikke kunnet undgå at se, at der i løbet af de senest par måneder har været ualmindelig meget aktivitet i en af butikkerne på det lille butikstorv.

Det er Cetin Dicen, der sammen med et stort antal håndværkere, har haft travlt med at omdanne den tidligere ejendomsmægler til et pizzeria.

"Vi har renoveret alt. Lige fra gulve til køkkenet, lager, vægge, toiletter og baglokaler," siger Cetin Dicen, der er manden bag Pizza Naples, der stolt viser frem i samtlige lokaler. Og han har noget at være stolt af, for i de 25 år han har været i branchen, har han drevet flere restauranter og pizzeriaer i Nordsjælland og Storkøbenhavn. Og har høstet adskillige medaljer og anerkendelser.

"Jeg har et pizzeria i Espergærde, man da jeg bor i Søborg, syntes jeg, at det var dejligt at få muligheden for at åbne noget tættere på min bolig," siger han.

Alt er hjemmelavet

Den to tons tunge stenovn er et kapitel for sig.

"Den er lavet af det fineste marmor og blevet samlet på stedet. Den er hurtig at varme op, og så holder den så længe på varmen, at den er varm, når jeg kommer om morgenen og kan bage brød i den," siger Cetin Dicen, der for 25 år siden blev uddannet kok fra en restaurant i Køge.

"Jeg laver alt fra bunden af. Brødet, pestoen og dressingerne laver jeg selv. Og jeg køber udelukkende de bedste og mest friske råvarer," siger han og viser de friske råvarer frem. Det eneste, han har på frost, er det kyllingekød, som bliver lavet efter hans egen opskrift.

Da han åbnede for første gang, ventede han stadig på den sidst kølemontre. Og på at få sat hyler op. Når det sker indenfor kort tid, vil han kunne præsentere maden bedre. Og på hylderne vil der blandt andet være pasta, pesto, oliven, olier og italienske drikkevarer, som man kan købe med hjem.

At der ikke var helt færdigt, da denne avis var fordi, forhindrede ikke kunderne i at strømme til.

"Jeg tror, at jeg allerede nu har solgt 50 pizzaer," sagde han. Og på daværende tidspunkt var klokken kun 13.

Foruden pizzaer tilbyder Pizza Naples blandt andet pastaretter, bruchetta, salater, panini og tiramisu, som man kan spise enten på stedet eller tage med hjem.

"Til sommer håber vi at kunne lave udeservering. Jeg kunne godt tænke mig at lave et hyggeligt spisested på pladsen foran butikken," siger ham. .

Pizza Naples har åbent alle ugens dage fra kl. 11-21.

Publiceret 09 December 2018 10:00