Anne Mette Toft-Vibe i de nyindrettede lokaler, der er er udsmykket med billeder af kunstmaler Tina Hee, som ligeledes er fra Birkerød. Billederne er alle til salg, hvis man mangler udsmykning til den nye bolig.

Anne Mette Toft-Vibe i de nyindrettede lokaler, der er er udsmykket med billeder af kunstmaler Tina Hee, som ligeledes er fra Birkerød. Billederne er alle til salg, hvis man mangler udsmykning til den nye bolig.

En Birkerod vender tilbage til rødderne

Anne Mette Toft-Vibe er ny indehaver af RealMæglerne i Birkerød og Holte, og hun kender området særdeles godt, for hun er er født og opvokset i kommunen

Det var lidt af et tilfælde, at Anne Mette Toft-Vibe pludselig så sig selv tilbage i Birkerød, hvor hun har tilbragt hele sin barndom.

Efter en årrække i udlandet, hvor hun blandt andet har boet i Paris vendte hun tilbage til Danmark og blev ansat hos RealMæglerne i Lyngby.

Med mere end 23-års erfaring med bolighandel kendte hun branchen særdeles godt, og hun havde da også et ønske om på et tidspunkt igen at åbne sin egen mæglerforretning.

Chancen bød sig en dag, da hun talte med direktøren for RealMæglerne Holding Preben Angelo, om et helt andet emne.

”Pludselig siger han – ”skal du ikke have din egen butik igen - Birkerød er ledig”. Dertil kunne jeg kun svare ” Jamen Preben, jeg er jo barnefødt i Birkerød.” ”Hvad venter du på » lød det prompte fra Preben..... Og nu 3 måneder efter åbner butikken,” fortæller Anne Mette Toft-Vibe.

Den nye Realmægler butik for Birkerød og Holte åbnede første december og ligger på Birkerød Kongevej 44 i Birkerød. Forretningen har hun med Peter Jeppesen, der også er indehaver af RealMæglerne Erhverv København, som han fortrinsvis kommer til at beskæftige sig med.

Anne Mette Toft-Vibe kender af gode grunde byens særdeles godt for hun har boet på både Bakkedraget i den ene ende af byen, og på Kirsebærlunden i Bistrup i den anden ende af byen. Hun har gået på Birkerød Kommuneskole, Bistrup Skolen, Birkerød Gymnasium og var som yngre meget engageret i Birkerød Rideforening. Hun har også stadig nær kontakt til mange af de gamle skolekammerater og barndomsvenner i byen.

Særlige kompetencer

Anne Mette Toft-Vibe er jurist, og så har hun advokatbeskikkelse. Ikke at det er noget hun flager så meget med, men kompetencerne bruger hun meget i sit daglige arbejde med køb og salg af boliger.

”Jeg vil gerne bygge bro mellem en bolighandel og de naturlige juridiske områder, som berøres i den anledning. Det vedrører selvfølgelig i første række famliens forhold, ægteskab, skilsmisse, arv, værgemål, bobehandling osv. men også spørgsmål af selskabsretlig karakter, kan få relevans, når en bolig handles . Og det er vigtigt at have styr på. Derfor er det en naturlig del af vores rådgivning både for køber og sælger”

”Jeg oplever f.eks. at mange, hvis de står med et dødsbo eller midt i en skilsmisse har masser af uafklarede juridiske spørgsmål, og der kan jeg med min baggrund gå ind og rådgive dem,” siger Anne Mette Toft-Vibe.

RealMæglerne er en kæde af selvstændige mæglerforretninger til forskel fra de kæder, som er ejet af banker og realkreditinstitutter. Det giver ifølge Anne Mette Toft-Vibe en vis frihed i deres måde at gribe forretningen an på. Generelt har de dog et tæt samarbejde med Jyske Bank og BRFkredit, der nu er blevet til Jyske Kredit.

Rejselysten kulturforbruger

Privat har Anne Mette tre store piger på 21, 19 og 19, som alle er flyttet hjemmefra, så nu nyder hun at kunne koncentrere sig om sin nye butik. Sammen med sin mand har hun igen tid til at nyde Københavns kulturudbud, og så elsker hun at rejse, gerne til Paris, hvor hun har boet i 10 år. Og så glæder hun sig til igen at blive aktiv i lokalområdet.

sig

Publiceret 11 December 2018 11:00

SENESTE TV