6. januar er der mulighed for at få set smugkig ind i de nye lejeboliger på Henriksholms Allé. Pressefoto

6. januar er der mulighed for at få set smugkig ind i de nye lejeboliger på Henriksholms Allé. Pressefoto

Byggeriet tager form: Få et smugkig i Vedbæk Park

Udlejningen til Søllerød almene Boligselskabs byggeri af 51 nye lejeboliger på Henriksholms Allé i Vedbæk går i gang i det nye år

Inden der åbnes for udlejningen åbnes dørene, så boligsøgende og interesserede kan få en idé om, hvordan boligerne er placeret og indrettet.

Det sker søndag 6. januar 2019, hvor boligselskabet holder åbent hus på byggepladsen, hvor alle er velkomne på adressen Henriksholms Allé 38. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Håndværkerne er i fuld gang med at bygge de nye lejeboliger, som opføres i 3-etager, alle med elevator-adgang. Boligområdet vil indeholde boliger i størrelsen 80-94 m2 med 2, 3 eller 4 værelser samt køkken og badeværelse.

Der er lagt op til, at boligerne står færdige til indflytning for de nye beboere den 1. juni 2019.

Det nye boligområde Vedbæk Park kommer – udover de almene lejeboliger – også til at bestå af ejerboliger i form af 53 rækkehuse opført af Bonava.

Publiceret 31 December 2018 10:00