Mange reagerede stærkt på nyheden om Lagkagehusets overtagelse af Søren Bager. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Mange reagerede stærkt på nyheden om Lagkagehusets overtagelse af Søren Bager. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Den Store Bagværksballade: Hvorfor vækker Lagkagehusets køb af Søren Bager så store følelser?

Folk røg i sjældent set grad til tasterne over nyheden om Lagkagehusets overtagelse af Søren Bager. Det handler om mangel på sjæl, statussymboler og McDonaldisering, vurderer eksperter

Af
Mikkel Brøgger Petersen

På Facebook rejste sig en storm af - for Rudersdal Avis' vedkommende - hidtil usete dimensioner, da nyheden om, at Søren Bager sælger sin bagerforretning til kæden Lagkagehuset kom frem.

103 tåretrillende-emojis, syv overophedede-af-vrede emojis, 12 åbenmundede wow-emojis og dog også 43 likes er det blevet til i skrivende stund. Men så er der også de usædvanligt mange kommentarer - 122 af slagsen - som stort set alle forholder sig negativt til overtagelsen.

"Ej, hvor nedtursagtigt. Gider ikke flere Lagkagehuset. De er dyre og kedelige, synes, at det er trist, at bagerhåndværket bliver erstattet på denne måde," skriver Trine Wiggers Hansen, som har fået 18 likes for kommentaren.

"Det var da dagens dårlige nyhed. Fra gammel godt håndværk til bakeoff. Kan snart ikke finde en god gammeldags bager mere," skriver Gitte Ingemann Lessel og får fire likes.

"Håber, Lagkagehuset har købt opskrifterne med på Sørens fantastiske brød og kager, så skal jeg nok komme igen i butikken," skriver Annew Schwartz.

Det eneste postive kommentar lyder: "Yes! Glæder mig," som Anne Schwartz skriver.

Det samme gør sig gældende på Rudersdal Avis' søsteravis' - Det Grønne Område - Facebook-side. Her er det blevet til 132 tilkendegivelser og 90 kommentarer.

Kastede rugbrød i protest

I Det Grønne Områdes kommentarspor til artiklen blev der også henvist til endnu større opstandelse mod Lagkagehuset. I Aarhus overtog Lagkagehuset det igennem mange år meget populære Langenæs Bageriet. Det betød blandt andet, at Langenæs Bageriets famøse rugbrød - Aros-rugbrødet - havde ændret smag.

På Facebook og i klagebreve blev Lagkagehuset gjort opmærksom på kundernes utilfredshed, og det toppede, da en voldsomt utilfreds kunde ifølge JP Århus kastede et Aros-rugbrød ind gennem lugen i bageriets drive-in.

Men hvorfor disse stærke reaktioner over bagværk?

Professor ved Copenhagen Business School med speciale i virksomheders omdømme, Morten Thanning Vendelø, vurderer, at det handler om, at man er bekymret for at få mindre for samme eller højere pris.

"Når man har oplevelsen af, at man skal betale det samme og får dårligere kvalitet, skaber det utilfredshed. Det har tendens til at få kunder til at reagere eller omtale forretningen negativt," siger han om utilfredsheden over bagværket i Aarhus.

"Området omkring Holte Stationsvej er et sted, hvor folk kommer for at købe lokalt og varer af høj kvalitet. Hvis man så ved, hvad Lagkagehuset står for, og man havde en bager, som man var rigtig glad for, så forhåndskonkluderer man, at man får noget dårligere," siger han.

Bredt og masseproduceret

Bageribranchen er i stigende grad blevet industrialiseret, vurderer professoren. Det betyder også masseproduktion.

"Lagkagehuset ser ud til at producere en ikke ubetydelig del af deres sortiment centralt, hvorefter det køres ud til butikkerne. Her kan man ofte se store varebiler holde ude foran butikkerne, som de leverer færdige varer til. Det ser ud til, at andre bagerkæder som Meyers og Det Rene Brød producerer mere lokalt," siger han og fortæller, hvordan man kan spotte det:

"Har de et stort og bredt sortiment, så er sandsynligheden for, at de selv har produceret det hele i det lokale bageri tilsvarende lille," siger han.

Lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, Lars Pynt Andersen, fortæller, at ældre forbrugere - i modsætning til de yngre - har visse aversioner overfor store kæder.

"Unge ser ofte kæder og store brands som tegn på status og kvalitet, mens ældre kunder kan se det som sjælløs, industriel undertrykkelse af lokal kvailtet. Også en urban ’grøn’ forbruger – tænk for eksempel Alternativet - vil se kæder som onde og ødelæggende," siger han og nævner, at man i Norge på et tidspunkt fik nok af ensretningen med for mange store kæder.

"I Bergen ville man på et tidspunkt forvise alle kæder som H&M, Starbucks og McDonald's fra centrum. High-street-brands-kæder er ofte set som globaliseringens svøbe, der vil McDonaldisere al sjæl og kvalitet ud af verden," siger han.

Bagværk som status

Men det handler ikke kun om kvaliteten. Sociolog og nuværende medlem af Folketinget, Henrik Dahls (LA), skrev i 1997 klassikeren 'Hvis din nabo var en bil', der handler om, hvad vores livsstil fortæller om os. Måske kan man i stedet spørge hvilken slags rugbrød er jeg?

Og hvilken kage er min nabo?

"Statusmæssigt bliver man, hvad man køber. Det kan ses som en måde at finde ud af, om naboen er okay. Der kan være en signalværdi i at købe ind bestemte steder. Går man op i det, giver det ikke så meget på den sociale konto at sige, at bagværket er fra Lagkagehuset, som hvis det er fra en unik og velanset bager," siger Morten Thanning Vendelø.

En anden årsag kan være, at danskerne er blevet mere kvalitetsbevidste. Slagtere blev tidligere i stor stil udkonkurreret af supermarkederne, men det skete, før danskerne for cirka 15-20 år siden begyndte at gå op i fødevarers kvalitet og ikke kun pris.

Derfor skete det uden megen opstandelse, vurderer Morten Thanning Vendelø.

Opkøb er i stigende grad begyndt at ske med bagerierne, fortæller han. Og sker det for et bageri, som mange kunde har en særlig forkærlighed for - for eksempel Søren Bager - så har vi bagværksballaden.

Rudersdal Avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lagkagehuset, men man har ikke haft mulighed for at svare på avisens spørgsmål.

Publiceret 15 January 2019 11:00