Elever i Rudersdal skal lære at lære mere fremfor at kunne remse paratviden op. Modelfoto: Mostphotos

Elever i Rudersdal skal lære at lære mere fremfor at kunne remse paratviden op. Modelfoto: Mostphotos

Ny skolestruktur tager form: Antallet af skoler skal reduceres

Ifølge formanden for skolestrukturudvalget kommer man ikke uden om en reduktion i antallet af skoler i den nye model. Men der er forskellige måder at gøre det på

Af
Anne Dahl Kristensen

To møder har skolestrukturudvalget tilbage, før de skal aflevere deres forslag til, hvordan en ny skolestruktur i Rudersdal skal se ud. Arbejdet har stået på siden oktober 2018, og til marts skal det midlertidigt nedsatte udvalg aflevere deres modelforslag til kommunalbestyrelsen.

Ifølge formanden for udvalget, Jens Darket (V), er de første møder gået med at lægge sig fast på indholdet af undervisningen i den fremtidige model, og nu begynder man at diskutere selve rammerne. Meget tyder på, at der fra skoleåret 2020/2021 ikke længere vil være 12 folkeskoler i den form, som eksisterer i dag.

"Vi kommer ikke uden om, at der skal ske en reducering i den kapacitet, vi har på skoleområdet i dag. Men det kan ske på forskellige måder," siger Jens Darket og fortsætter:

"Enten lukker man en eller flere skoler, flytter eleverne over på andre skoler og afhænder bygningerne til anden anvendelse. Eller også lægger man en eller flere skoler sammen til en ny skole, hvor man bibeholder lokaler på alle de sammenlagte skoler. Nogle få elever og medarbejdere vil skulle flytte adresse, og man vil herefter kunne bruge nogle af lokalerne til andre formål, eksempelvis daginstitutioner. Endelig er der den mulighed, at man fjerner eksempelvis indskolingen eller udskolingen på en skole og derved også frigiver lokaler til andre formål."

"Beslutningen er truffet på forhånd"

Ligesom strukturen begynder debatten om den nye skolestruktur også så småt at tage form, og i et læserbrev skriver Mona Madsen fra Lokallisten blandt andet, at hun frygter, at resultatet ender med en eller flere skolelukninger.

"Står det til borgmesterpartiet Venstre, skal der lukkes 1-2 af Rudersdals folkeskoler. Det siges ikke åbent, men læses mellem linjerne også i den nylige forvaltningsbeslutning om ikke at genbesætte en ledig skoleleder-stilling," skriver hun som indledning til sit læserbrev, der kan læses andetsteds her i avisen.

Men formanden for skolestrukturudvalget er ikke enig.

"Jeg er ikke bekendt med, at der er truffet nogle beslutninger på forhånd, og personligt har jeg heller ikke lagt mig fast på en bestemt måde at håndtere problemstillingen på," siger Jens Darket og forklarer samtidig, at ændringer er nødvendige:

"Hvis ikke vi gør noget, vil der være en del skoler, som får svært ved at få økonomien til at hænge sammen og dermed lave den gode skole, som vi har i dag. Vi har et dalende elevtal, og lovgivningen er skruet sådan sammen, at udgifterne til en klasse er de samme, uanset om man er 24 elever eller 17 elever. Derimod følger indtægterne antallet af elever. Så når antallet af elever, der starter i skole, falder så meget, som det gør, får vi svært ved at fylde klasserne op, når vi har så mange skoler, og det er for dyrt at køre videre i den nuværende form."

Synlig Læring fortsætter

Diskussionen om de fremtidige rammer for skolestrukturen kommer til at stå på i de næste måneder. Foruden politikere udgøres skolestrukturudvalget også af skoleledere, formænd for skolebestyrelserne, elever og fællestillidsrepræsentanter fra BUPL og DLF.

Sammen er de blevet enige om, hvilken måde der fremover skal undervises på i Rudersdal.

"Det har været rart at opleve, at vi på tværs af vores forskellige baggrunde har været meget enige om, at eleverne skal lære at lære, fremfor at kunne remse en masse viden op. Virkeligheden i dag er, at børnene har alverdens viden tilngængelig på deres telefon, og på den måde er viden ikke på samme måde en handelsvare som før. Men eleverne skal til gengæld være skarpe på, hvordan de tilgår og anvender den viden," forklarer Jens Darket.

Udgangspunktet er med andre ord fortsat projektet 'Synlig Læring', som undervisningen i Rudersdal har været koncentreret om igennem de seneste år.

Principperne bygger på den new zealandske professor John Hatties forskning, hvor det grundlæggende handler om at gøre elevernes læring synlig for lærerne, og hvor eleverne er aktive i deres egen læringsproces.

Udfordrer traditionerne

Af samme årsag har udvalget også arbejdet med netop elevernes motivationsfaktorer på et af de seneste møder. Og til det formål har de haft oplæg fra forskellige forskere på området.

"Tendensen er, at eleverne er meget motiverede, når de begynder i skole, og så mister de gradvist motivationen igennem skoleforløbet. Derfor har vi været meget nysgerrige på, hvad der skal til for at fastholde og højne motivationen. Noget af det, som eleverne selv fremhæver er, at det betyder noget, at de kan relatere sig til de ting, de arbejder med, og at de kan sætte det i relation til deres egen hverdag. De vil gerne føle sig inddraget i undervisningen og have indflydelse på, om der for eksempel skal arbejdes i grupper eller med projektarbejde," fortæller Jens Darket.

Det skal ske samtidig med, at eleverne gennemgår det pensum, der skal opfyldes.

"Det største skisma er, at alle os, der har gået i den gamle skole, føler os trygge, når man lærer stof på en bestemt måde. Men vi ved også godt, at det ikke er den måde, vi selv arbejder på. Vi falder ikke tilbage på paratviden, men undersøger tingene, inden vi indarbejder viden i vores eget arbejde. Så opgaven er at finde balancen mellem det vi plejer, og samtidig turde give plads til nye kompetencer, så vi bevarer nysgerrigheden hos eleverne," lyder det fra udvalgsformanden.

Lederne ud på gulvet

Det kommer til at betyde ændringer i undervisningen. Eleverne kommer til at producere mere selv, og samtidig vil der også være ændringer for den enkelte skoleleder, afdelingsleder og lignende.

"Som leder skal man være meget bevidst om, hvad der sker i undervisningen og være en del af selve undervisningssituationen. Det handler om at komme ud i klasselokalerne, hvor lederen kan coache, vejlede og støtte medarbejderne i den udvikling, man har gang i," konstaterer Jens Darket.

Spørgsmålet er så nu i hvilke rammer denne undervisning skal finde sted. Det vil vise sig i løbet af de kommende måneder.

Der er mulighed for at høre mere om tankerne bag den fremtide skolestruktur i Rudersdal ved en 'minikonference' torsdag 17. januar.

Fremtidens skole

    Minikonferencen finder sted 17. januar kl. 16-19 på Nærum Gymnasium

    Professor ved DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt center for skoleforskning, Lars Qvortrup, holder oplæg om god undervisning.

    Det samme gør Christina Antorine, direktør for LIFE-læringscenter under Novo Nordisk Fonden og tidl. Undervisningsminister

    Efterfølgende er der debat med udvalget for en styrket skolestruktur

Publiceret 16 January 2019 11:00