Formanden for skolestrukturudvalget bød velkommen til minikonferencen onsdag eftermiddag. Foto: Anne Dahl Kristensen

Formanden for skolestrukturudvalget bød velkommen til minikonferencen onsdag eftermiddag. Foto: Anne Dahl Kristensen

Debatten om ny skole-struktur udeblev ved minikonference

Der var mulighed for at blive klogere på forskningen indenfor skoleområdet ved sidste uges minikonference om fremtidens skolestruktur. Men der var ingen decideret debat

Af
Anne Dahl Kristensen

"Hele forløbet var et glimrende eksempel på, hvordan politikerne forsøger at kontrollere en debat, de ikke ønsker at tage. Fordi der er ubehagelige beslutninger forbundet md skoleudvalgets arbejde, og formentlig fordi man ikke vil stå ved, at man endnu en gang forringer vilkårene i den lokale folkeskole."

Sådan skriver Martin Colerick i et læserbrev, som blev sendt til redaktionen umiddelbart efter, at minikonferencen om ny skolestruktur fandt sted på Nærum Gymnasium onsdag eftermiddag i sidste uge. I læserbrevet kalder han blandt andet mødet for et eksempel på pseudodemokratisk skyggespil og mener, at politikerne gemmer sig:

"Politik handler om holdninger og prioriteringer. Det er helt i orden, at politikerne i Rudersdal vælger ikke at prioritere folkeskolen – det stemmer fint overens med deres ideologi – men de skal i det mindste stille op og forklare, hvorfor man formentlig lukker lokale folkeskoler, i stedet for at gemme sig bag en professor og en tidligere minister."

Hans Jakob Hartling er tilsyneladende enig. Han skrev ligeledes til redaktionen umiddelbart efter mødet, og i sit åbne brev siger han blandt andet:

"Jeg har sjældent oplevet et så bizart og intetsigende arrangement."

"Hvorfor i alverden var det ikke politikerne, der stod på scenen og var åben for offentlig debat? Hvad er I bange for at blive spurgt om? Ja, man kunne henvende sig til jer personligt bagefter, men det er jo ingenlunde sammenligneligt med en offentlig debat – nu var vi jo samlet? Følte mig i den grad til grin af at møde op en hverdag fra kl. 16-19 med arrangeret børnepasning for at gå endnu mere forvirret, fortvivlet og utryg derfra," fortsætter Hans Jakob Hartling i sit åbne brev.

Tre årsager til ændringer

Uddrag fra begge læserbrev kan læses andetsteds her i avisen. Men den fælles pointe er, at borgerne efterlyser mulighed for dialog ved det pågældende møde. Men det var ikke intentionen med mødet, forklarer formanden for skolestrukturudvalget.

"Vores mandat i dette opgaveudvalg er at komme med forslag til den videre politiske behandling. Det svarer til det arbejde, som forvaltningen normalt står for. Så det er ikke det rigtige tidspunkt til den brede debat endnu. Det skal der nok blive tid til senere hen, når vi kommer til den reelle politiske behandling," siger Jens Darket (V) og fortsætter:

"Skolestrukturudvalget er et bredt sammensat udvalg, hvis medlemmer har viden om folkeskolerne i Rudersdal og er demokratisk valgte fra elevråd, skolebestyrelser, faglige organisationer og kommunalbestyrelse. Udvalget har hidtil set på hvilke mulige ændringer, man kunne tænke sig indholdsmæssigt i folkeskolen i Rudersdal og er nu begyndt at arbejde med at frembringe strukturforslag og -modeller, som man mener, at kommunens politikere bør forholde sig til. "

Minikonferencen blev indledt med en velkomst fra Jens Darket, som forklarede de tre præmisser for, hvorfor man overhovedet har taget hul på dette arbejde.

Han fremhævede, at der er sket en ændring i undervisningsbehovet. Elever skal ikke kun kunne remse viden op, men i høj grad udrustes med færdigheder til at sortere i den ubegrænsede mængde af viden, som de har til rådighed i det digitale univers. Der skal findes en metode til at bevare elevernes motivation og lyst til at lære. Endelig spiller demografien også i høj grad ind.

"Hvis vi havde 1.500 elever mere, havde vi slet ikke denne diskussion. Men det har vi ikke, og der er intet, der tyder på, at der vil komme nok børn i fremtiden," lød det fra Jens Darket.

Forbedringer frem for forandringer

Efterfølgende blev ordet givet videre til professor Lars Qvortrup, som formidlede sine forskningsresultater inden for overskriften "Hvad skaber kvalitet i folkeskolen?". Det handler blandt andet om at få inddraget de såkaldte '21. Century Skills' i folkeskolen, som fokuserer på:

    innovation

    sociale kompetencer - samarbejde

    kommunikation

    it og læring

    selvevaluering

    videnskonstruktion

Ifølge Lars Qvortrup er nogle af de parametre, som kan føre til bedre undervisning, fokus på læring og trivsel og høje 'mestringsfornemmelser' hos alle elever.

"Det handler om, at alle elever får en følelse af, at den opgave, jeg bliver stillet, den kan jeg klare, hvis jeg gør mig umage. Og det er lærerens opgave at sikre, at alle elever har høj mestringsforventninger," sagde han.

Ligeledes nævnte han formativ evaluering og feedback, som peger fremad, undervisningsdifferentiering, bedre samarbejde blandt lærerne og bedre ledelse på skolerne.

"Det handler ikke om at være en god leder, men om at lave ledelse, der gør medarbejderne gode," sagde han.

Konklusionen blev ridset op i fire hovedpunkter:

    Folkeskolen er bedre end sit rygte

    Men giv den arbejdsro.

    Følg princippet: Lav forbedringer og ikke radikale forandringer

    For: Store reformer tager tid

Debatten følger senere

Undervejs i præsentationerne kunne de fremmødte skrive spørgsmål til skolestrukturudvalget på en seddel, der blev afleveret til kommunikationschefen for Rudersdal Kommune. Og da Christine Antorini havde fremlagt sin præsentation om sit arbejde i organsationen LIFE, var det tid til debat med skolestrukturudvalget.

Men debat i klassisk forstand med dialog mellem publikum og panelet blev det ikke til. Repræsentanterne fra udvalget blev stillet udvalgte spørgsmål af kommunikationschefen. Heriblandt også dem fra publikum.

En af de fremmødte borgere havde på forhånd spurgt, om man ikke kunne dele debatten op, så der blev plads til både de skrevne spørgsmål og åben, direkte debat med publikum, hvilket blev afvist.

"Den debat kommer senere. Det er kun rimeligt, at der er politikere, der besvarer de følelsesmæssige og kritiske spørgsmål, der kommer frem under sådan en debat," siger Jens Darket og tilføjer:

"Jeg anerkender, at debatten kunne være grebet anderledes an, men jeg synes faktisk, at modellen med de på forhånd stillede spørgsmål fra publikum, fungerer godt. Jeg er ked af, hvis nogen har følt sig forbigået, men vi har trods alt også fået flere positive tilbagemeldinger på konferencen."

Publiceret 23 January 2019 11:00