Dronninggårdsskolen og Skovlyskolen ligger i toppen, mens Bistrupskolen befinder sig i bunden, når man ser på undervisningseffekten og dermed skolernes evne til at løfte eleverne. Modelfoto: Mostphotos

Dronninggårdsskolen og Skovlyskolen ligger i toppen, mens Bistrupskolen befinder sig i bunden, når man ser på undervisningseffekten og dermed skolernes evne til at løfte eleverne. Modelfoto: Mostphotos

Cepos ranglister landets skoler: Se hvor gode Rudersdals skoler er til at løfte eleverne

Tænketank har set på undervisningseffekten på landets skoler

Af
Mikkel Brøgger Petersen

SKOLE Dronninggårdsskolen og Skovlyskolen ligger i toppen, mens Bistrupskolen befinder sig i bunden.

Sådan ser det ud for de lokale skoler på den borlig-liberale tænketank Cepos' liste over landets skoler, når det kommer til at løfte eleverne fagligt ud fra det socioøkonomiske baggrund, eleverne kommer fra.

Både Dronninggårdskolen og Skovlyskolen ligger på 71. pladsen. På 176. pladsen finder man Birkerød Privatskole, mens Nærum Privatskole og Toftevangskolen ligger på 274. pladsen.

Nærum Skole ligger på 385. pladsen, Birkerød Skole og Ny Holte Skole befinder sig på 505. pladsen, Vedbæk Skole på 636. pladsen, og Sjælsøskolen og Vangeboskolen på 788. pladsen.

Trørødskolen ligger på 931. pladsen, Rudersdal Lilleskole på 1249. pladsen og altså Bistrupskolen, som den dårligst placerede lokale skole, på 1306. pladsen.

Publiceret 15 February 2019 11:30